Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rationalismen eller det attende Aarhundredes Oplysning’
441
alderske Skolastiks Stængsler og omskabtes derved fra at være
Theologiens, de kirkelige og politiske Autoriteters ydmyge
Tjenerinde til at blive den farligste af alle Oprørere. Man begyndte at
gjøre Staten, de politiske Institutioner, Folkenes økonomiske og
sociale Forhold til Gjenstand for videnskabelig Granskning, og
man indførte i Studiet af disse Emner det samme Synspunkt og
den samme Methode, der havde vist sin Frugtbarhed paa det
naturvidenskabelige Omraade, idet man søgte den Forklaring,
som det gjaldt at finde, ikke bagved Tingene, men i selve
Tingene, udledte de politiske og sociale Fænomener, ikke af
overnaturlige Viljesakter, men af de Menneskenaturen selv iboende
Instinkter eller Kræfter, og banede sig derved Vei til at erkjende
en lignende Aarsags- og Virknings-Sammenhæng i den saakaldte
moraldske Verden som inden den fysiske. Alle disse forskjellige
Retninger eller Aandsstrømme nærmede sig efterhaanden til
hverandre og flød tilsidst sammen. Deres Fart forøgedes, eftersom
de forenedes, og saaledes opstod en ny Stryk i den menneskelige
Udviklingshistorie, et nyt Bølgebjerg lig Renæssancen og
Reformationen, en Bevægelse, af den samme universelle Karakter som
disse, gribende ind allevegne, omdannende alle menneskelige
Forhold og Menneskene selv. Frihedsprincipet traadte atter i
Forgrunden som det toneangivende i Autoritetsprincipets Sted, og
dennegang mere klart og bestemt end nogensinde forud.
Menne-skeaanden førtes atter, som ved Benæssancen, op paa et høit
Udsigtspunkt, hvorfra den saa Fremtiden ligge lys foran sig, og
grebes atter af en stor Enthusiasme, en uimodstaaelig Trang til at
arbeide sig fremover og opsøge nye, ukjendte Lande. Istedetfor
Orden, Regularitet, Uniformitet, blev Løsenet: Reform, —
istedetfor viljeløs Underkastelse, from Resignation, uforstyrret Hvile i
det Bestaaende, blev det: en altid fortsat Virksomhed, fri
Udfoldelse af Menneskets Evner og Kræfter, alene begrænset af de
Menneskenaturen indplantede moralske Love, udløst af ethvert
vilkaarligt ydre Baand, der var bleven paalagt i de kirkelige eller
politiske Autoriteters Navn.
Det gjaldt altsaa om Bationalismen som om Reformationen,
at den rettede en Appel til ethvert Folk om at reise sig og hævde
sig, saavidt det levede i et underordnet, afhængigt Forhold til
andre Folk, og det ikke bare ved de enkelte nye politiske
Grundsætninger, den bragte i Kurs, men ifølge hele sin Karakter og sit
Væsen, — at der fra den maatte udgaa sterke Impulser til
Nationalitetsfølelsen, overalt hvor denne ikke var aldeles uvakt og
aldeles savnede de nødvendige Organer for sin Virksomhed. Det
gjaldt dennegang, som ved Reformationen, at det blev et
Livsspørgsmaal for ethvert Folk, om det kunde være med i Bevægel-
29 — Sars: Samlede Verker II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
