Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442
Den norske’ Historie
sen, — om det var rustet til at tage imod den, saa den kunde
løftes og bæres frem af den istedetfor at overskylles.
Vi har seet, hvorledes Norges Skjæbne for lange Tider blev
bestemt ved dets Forhold til Reformationen. Det norske Folk
formaaede ikke at tilegne sig paa selvstændig Maade den
reformatoriske Aandsbevægelse og blev derfor trykket ned i en ny,
dybere Afhængighed istedetfor at frigjøres for den, hvori det
allerede forud var kommet. Vi kan allerede af, hvad der i det
foregaaende er bleven fremhævet, skjønne, at Forholdene nu ved
det nye Bølgebjerg, som gik gjennem det europæiske Aandsliv,
stillede sig helt anderledes gunstigt. Allerede den Omstændighed,
at det var en Nordmand, der først optog og indførte den
rationalistiske Bevægelse, og det med en Originalitet, som indtil da
intet Sidestykke havde havt i det skandinaviske Aandslivs
Historie, og hvorefter Rationalismen kunde faa en mere national
Karakter i Norden, end Reformationen havde havt, maatte kaldes
et godt Forvarsel og maatte bidrage til, at det norske Folk havde
lettere for at være med dennegang end ved Reformationen. Der
fandtes i Norge i det attende Aarhundrede, hvad der ikke fandtes
i det sekstende, — Samfundsklasser, som stod saavidt høit i
Oplysning, at de kunde blive berørte af det fremadskridende
Aandsliv hos Europas store Kulturfolk. Og hertil kom da endelig, at
det attende Aarhundredes Rationalisme førte med sig eller var
karakteriseret ved visse Smagsretninger, visse Mode-Sympathier,
der i en ganske særdeles Grad fandt Tilknytningspunkter i Norge
og norske Samfundsforhold, og hvorved den paa en ganske
særlig Maade maatte henvende sig til Nordmændenes
Nationalbevidsthed og virke til at knytte dem fastere til sit Folk og sit
Land.
Reformationen havde fundet sin egentlige Hovedstøtte inden
Bybefolkningen eller de borgerlige Samfundsklasser; den havde i
politisk og social Henseende væsentlig været at opfatte som en
Reisning af Borgerstanden mod Adelen. Det attende
Aarhundredes Bationalisme gik videre i demokratisk Retning. Kritiken af
den bestaaende Stats- og Samfundsorden blev gjennemført med
større Konsekvens og vakte en saameget dybere og sterkere Trang
til Fornyelse. Man reiste sig ikke bare mod enkelte Privilegier
eller enkelte Klasser af Privilegier, men mod dem allesammen,
mod hele det fra Middelalderen nedarvede Stændervæsen, der jo
ogsaa fordetmeste havde overlevet sig selv og bare stod igjen
som forstenede Former. Jo mere Ideen om al Samfundsmagts
Oprindelse nedenfra, hos det store Folk, — Ideen om
Statssamfundet som noget organisk, noget fremadskriden de, voksende, om
Statsborgernes Pligt som en Pligt til virksomt Samarbeide, ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
