Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rationalismen eller det attende Aarhundredes Oplysning’ 443
bare til passiv Lydighed, vandt Indgang, des mere maatte man
komme til at se paa alle de kunstige Skranker mellem de til
samme Folk eller Statssamfund hørende Mennesker, al denne
Rubricering af Samfundet i Stænder, Lag, Korporationer, hver
med sine særskilte Rettigheder, indbyrdes omhyggelig adskilte,
som paa noget unaturligt og skadeligt, des mere fik man Øiet
op for det fordomsfulde, smaalig sneversindede, inhumane ved
den Aand, der udviklede sig inden slige sociale Aflukker. Jo mere
Friheden blev det store Fremtidsløsen, des mere voksede Følelsen
af Modbydelighed ligeoverfor det meget konventionelle, forskruede,
fordærvede ved den raadende Civilisation, der var bleven merket
af saamegen ydre og indre Tvang, og denne Følelse antog tilsidst
Karakteren af en ligefrem Længsel ud af det hele. Man søgte
efter Kilden, hvorfra en Fornyelse skulde komme, ved at gaa helt
ned til selve Folket, — den store Masse, der ikke tilhørte noget
Lag eller nogen Korporation, og som hidtil næsten bare havde
været betragtet som et Slags Besætning paa Gaarden, nødvendig
for sammes Drift, men iøvrigt uden nogen Interesse; man
begyndte inden de høies oplyste, toneangivende Samfundskredse at
føie Sympathi for denne Masse, særlig for Bondestanden, der
allevegne havde været saa forsømt og ringeagtet, men hvori man
nu vænnede sig til at se Folkenes sande Kjerne; man begyndte
at længes fra Byerne ud paa Landet; man søgte Lys og Luft,
istedetfor at man før synes at have lagt an paa at stænge
saameget som muligt af for Lys og frisk Luft, for rigtig at kunne
føie sig som et civiliseret Menneske; der dannede sig et Slags
moderne Paradis-Myther, — Forestillinger om en oprindelig
Uskyl-dighedsstand forud for al Civilisation, til hvilken man henlagde
den personlige Selvstændighedsaand, den Frihed og Lighed, som
i Virkeligheden var Fremtidens Ideal.
Overalt, hvor den rationalistiske Bevægelse naaede hen, fulgte
disse Forestillinger med og fik Magt over Opinionen, og den
Stemning, som derved fremkaldtes hos Nordmænd paa den ene Side,
Danske paa den anden, maatte nu blive ligesaa forskjellig, som
de to Landes Samfundsforhold var forskjellige. Den danske Mand,
der under Paavirkning af Tidsalderens demokratiske Ideer saa
hen til sit Lands Bondeklasse som Folkets Kjerne og Kilden,
hvorfra en national Fornyelse skulde komme, maatte gribes af
Sorg og Mismod ved at iagttage, hvor forplumret denne Kilde
var blevet, hvorledes de danske Bønder havde lidt under
Aarhundreder Undertrykkelse. Nordmanden derimod maatte føie
sig stolt, naar hans Lands Bondestand fremstillede sig for ham i
de nye Ideers Belysning. Om denne Bondestand gjaldt
Dahlmanns Ord, at den vilde have været en sand Landadel, hvis den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
