Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
444
Den norske’ Historie
ikke havde været Folket selv.1 Den havde adelig Frihed og
Eiendom, men ingen af en Adels for det øvrige Samfund krænkende
og nedværdigende Forrettigheder. Hos den kunde man tro at
finde realiseret de Idealer, der var opstillede af Tidens mest
fremskredne Aander, og for hvilke det store Europa sværmede; hos
dem, om nogensteds, trivedes den Forening af Dyder, som man
pleiede at tillægge Naturtilstanden, men som Klasseprivilegier og
den fra Hofferne og de store Byer udstrømmende Fordærvelse
havde tilintetgjort i de fleste andre europæiske Lande: djerv
Ligefremhed uden Standsovermod, Tarvelighed sammen med Anstand
og Selvfølelse, en ubøiet personlig Frihedsaand sammen med
Ærbødighed for Lov og Ret.
Saaledes havde da Udviklingen atter ført til et Skifte af
Hindring og Betingelse, saa at den samme Divergens, der fra de
ældste historiske Tider gjorde sig gjældende mellem norsk og
dansk Samfundsbygning, traadte frem i et helt nyt Lys og med
helt modsatte Følger for de to Folks indbyrdes Stilling. Hvad
der havde været Danmarks store Fortrin fremfor Norge i
Unions-og Reformationstiden: at det havde en talrig, veludviklet
Adels-aand, var slaaet om til at blive en Svaghed, og hvad der havde
været Norges Skam og Skade i den samme Periode: at det var
et Bondeland, det var nu blevet Landets Hæder og Styrke. Man
havde nok allerede forud paa en Maade iagttaget denne
Ombytning af Rollerne, og vi har ogsaa berørt den leilighedsvis i det
foregaaende.2 De norske Bønders militære Fortrin fremfor de
danske, der var en Følge af, at de ikke, som disse, havde havt
en herskende Samfundsklasse over sig, var bleven kjendt og
erkjendt, længe før den rationalistiske Bevægelse satte ind, og det
var allerede længe forud bleven sedvanligt at betragte og omtale
dem med en helt anden Respekt end deres Standsfæller i
Danmark. I Modsætning til Peder Klaussøn, der næsten ikke finder
andet at rose hos de norske Bønder end deres Djervhed i at gaa
løs paa Bjørnen, holder allerede Arnt Berntsen i sit i 1656
udkomne Verk: «Danmarckis oc Norgis fructbare Herlighed» en
Lovtale over dem, der ikke kan være mere overflødig, hvorved
jo vistnok er at merke, at denne Forfatter i det hele,
overensstemmende med Titelen paa hans Verk, lægger an paa at stille
alting inden den dansk-norske Ståt i det mest rosenfarvede Lys.
Holberg kalder Odelsbønderne i Norge «Adelsmænd i mignature»
og taler i meget sterke Udtryk om den gode Virkning i moralsk
Henseende, som deres Frihed og Selveiendom øver paa dem.
1 Se lste Del S. 116.
2 Se ovenfor S. 340.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
