Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rationalismen eller det attende Aarhundredes Oplysning’ 445
«De norske Bønder ansee deres Odelsrettighed som deres største
Klenodie, og have de Højlovlige danske Konger, hvad
Forandringer end udi Rigerne ere foretagne, og hvad Forslag derimod har
kunnet gjøres, aldrig villet forordne noget, som kunne svække
Odelsretten; thi den samme Herlighed giver de Norske Bønder
en Ambition, som er nyttig for Landet udi Krigstider; thi, saasom
de fleste bilde sig ind at nedstamme fra gammel Norsk Adel,
hvilken Mening ikke kan være ganske ugrundet, have de
gemeen-ligen deres Ære mere kier end andre Bønder, og derfor udi
Tapperhed intet Folk i Verden eftergive.»1 Dansken Pontoppidan,
der, som man ved, i flere Aar var Biskop i Bergen og havde god
Leilighed til at lære den norske Bondealmue at kjende, giver den
ligeledes i sin «Norges naturlige Historie» (1753) et meget
fordelagtigt Skudsmaal, under tydelig Henpegen paa den danske
Bondealmue og Forskjellen mellem begge i Hensyn paa retslige
Vilkaar. «Hvor nem den norske Ungdom er til at lære paa kort
Tid en maadelig Bog udenad, og hvor got Begreb den kand gjøre
sig om Ordenes Indhold, særdeles siden Skole-Væsenet nu, Gud
ske Lof, overalt er nogenledes sat i Stand, det belinder jeg ved
mine aarlige Visitationer paa de fleste Steder med lige Fornøyelse
og Forundring. Dette Fortrin, som den Norske Bonde-Almue
unegtelig har fremfor sine Lige i de allerfleste andre Lande,
nemlig ingenia vivida, fervida et ad altiora erecta,2 tilskriver jeg, næst
Luften, Sindets behagelige Smag og Følelse af sin Frihed for
Hoverie og al saadan Tvang til fremmed Tjeneste. Hver Norsk
Bonde, særdeles en Odels-Mand, som kand udreede sin Skat,
besidder sin Gaard med samme Myndighed som Herremanden sin.
Ingen tvinger eller styrer ham i sit Foretagende, uden hans egen
Indsigt i Arbeidets Fornødenhed og Nytte. Dette giver ingenia
liberiora, og hvis de omtalte artes liberales havde her lige
subsidia, da tviler jeg ikke paa, at de jo kunde drives meget vidt og
blant et lige Tall findes ulignelig flere extante ingenia, til
Prydelse for de Lærdes Republique.»3
Men det var dog først i den følgende Tid, efterat
Rationalismen var kommet til fuldt Gjennembrud, under Indflydelse af
de nye politiske Friheds- og Lighedsidealer og det Rousseau’ske
Sværmeri for Naturtilstanden, at man rigtig fik Øinene op for,
hvilken skjøn Ting denne norske Bondefrihed var i og for sig,
1 Danm.-Norg. Beskr., S. 306—7.
2 et o: livligt og ildfuldt Sind, rettet mod høiereliggende Ting.
3 Norg. nat. Hist., II. S. 397-98. — Holm. D.-N. Hist. 1660-1720, II. S. 427:
«Det er ikke uinteressant paa Listerne over de norske Skibe, der under den store
nordiske Krig bleve opbragte af Svenskerne, at træffe et Skib, som hed «Den
norske Ronde». Det vilde aabenbart have været utænkeligt, at et Skib i
Danmark havde faaet Navn af «Den danske Ronde».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
