Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446
Den norske’ Historie
og hvilket uvurderligt Fortrin Norge deri besad fremfor Danmark.
Den bliver nu det allerførste Numer paa Listen over Norges
Herligheder; den lovprises paa Vers og i Prosa i de mest
pathe-tiske Udtryk, og i denne Lovprisning deltager baade Danske og
Norske; fra alle Sider enes man om at se op til Odelsbonden,
næsten som om det var et Slags Idealmenneske. «Det vilde være
daarligt,» siger den danske og ivrigt dansksindede Tyge Rothe,
«at nægte Norge den Ypperlighed, at Folkefriheden der længere
end hos os har bestaaet mod Lensmagten.....Ja, Sandhed og
Fornuft bør styre var Patriotiskhed, og vi kunne ikke nægte vore
Brødre de Norske, at de have holdt længere og fastere ved
Folkefriheden end vi.»1 «Prisligen stolt er Norges Søn,» heder det et
andet Sted hos den samme Forfatter. «Hvo undres over, at
Bonden er det, naar denne ved, at blandt hans Lige ere de, der
nedstammer fra Konger. Og, naar han med den hele opstigende
Rad af Forfædre har siddet paa sin Odelsjord og været den sande
Hærmand, den sande Ledings- og Landeværnsmand? Er det
Under, at Nordmand af anden Stand end Bonden føler liveligen
hvad Nationalære er, — han i den lette Bjergathmosphære: han
med de Mindesagner fra Oldtiden: han med den sande Tanke, at
altid var Landet et Borgerfriheds, men aldrig et Adelsaristokraties
eller et Livegenskabs Land.»2 Tyge Rothe’s Stil gaar altid paa
høie Stylter, men de er aldrig høiere, end hvor man kommer til
at tale om Norge og Nordmændene, og, naar han udbreder sig
over det norske Folks store Kvaliteter, er det øiensynligt altid
nærmest Bønderne, ikke den «halvt vanartede» Bybefolkning, han
tænker paa. Den senere Statsminister, Grev Ernst Schimmelmann,
der som ung Mand i 1771 foretog en Reise i Norge, udtaler sig i
Breve fra denne Reise med stor Begeistring om de norske Bønder,
der havde bragt ham til at tænke paa «vor Rousseau» og hans
«Naturtilstand, hvori Menneskene vare lykkeligere og altsaa ogsaa
bedre».3 Nordal Brun, der paa en Maade kunde siges at være
Erkepatrioten blandt Nordmændene i Slutningen af forrige
Aarhundrede, ligesom Tyge Rothe var Erkepatrioten blandt de
Danske, kalder Odelsretten «Norges største Herlighed» og Bonden
«den første Stand i Landet». «Ja, Kongeblod dit Vadmel dølger,
du kjæmpehøje Dølekarl,» heder det i et af Klaus Frimann’s
Digte. Jonas Rein, der erklærer om sig selv, at han «tilbeder
Rousseau’s Navn og Minde», kalder de norske Bønder «Naturens
1 Norges Statsforfatning (1781-82), I. S. 52.
’ Om nogle Danmarks og Norges Fordringer til hinanden (1788), S. 93.
3 Fl. Holm, Den offentlige Mening og Statsmagten i den dansk-norske Ståt i
Slutn. 18de Aarh. (1888), S. 54.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
