Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rationalismen eller det attende Aarhundredes Oplysning’
447
egen Slægt» og henvender følgende Ord til Kronprins Fredrik i
Anledning af dennes Reise til Norge i 1788:
«En Bonde, see, fremstiller sig •
og Fadernavn tillægger Dig.
Det er den sande norske Mand
I ham Du hædre bør vort Land.
Hans ædle Mine see og tro,
At Troskab, Mod i Hjertet bo.»
«Læs Norges Krøniker,» siger Edvard Storm i sit Digt om
Indfødsretten, —
«.....saa skal du faa at vide,
Hvordan det gaar, naar Sværd og Hjerter sammen stride.
Naar Odel varmer Bryst, da, da, og ikke før
Staar det som Klippen selv og falder eller dør.
Ja, Odel! Norges Ziir og elskte Skytsgudinde!
Hvor er en Ædelsteen af din Værdi at finde?
Selv midt i Freden du gjør Under; Granens Top
Din evig Lov og Bos til Skyen løfter op.»
Endog Hofmænd og fyrstelige Personer, der var opdragne i
overspændte Forestillinger om egen Høihed og vante til krjTbende
Underdanighed hos sine Omgivelser, lærte, under Indflydelse af
det raadende Modesværmeri, at se med andre Øine paa den
«Naturens egen Slægt», der boede mellem Norges Fjelde, end paa
andre Mennesker, og følte sig charmerede ved de norske Bønders
djerve Ligefremhed istedetfor at stødes derover. Prins Carl af
Hessen siger i sine Memoirer i Anledning af en Beise, han
foretog gjennem Norge i 1772 sammen med sin Hustru, Kristian VII.s
Søster: «Man maa gribes af Begeistring, naar man lærer at kjende
disse Norges patriarkalske Familjer, naar man hører disse Folk
med lange, ofte hvide Skjæg, der siger Du til En, velsigner En
og hvis Tale er præget af saamegen Kløgt og Bravhed. Hjertet
udvider sig. Jeg kjender intet bedre end dette Fjeldfolk.
Indbyggerne i Byerne og i de sydlige til Sverige grænsende
Landskaber er mere fordærvet; men Folket i de indre Bygder er det
agtværdigste Menneskeslag paa den hele Jord.»1 Prins Kristian
August, der i 1803 kom til Norge som kommanderende General
søndenfjelds, skriver i 1809 til sin Broder Hertugen af
Augustenborg: «Det er en egen Følelse at modtage en simpel Fjeldbonde,
som kommer for at hente Baad og uden Omstændigheder sætter
sig ned og under Talen kalder mig «Du» og «Fader min», fore-
1 Pr. Charles de Hesse, Mémoires de mon temps, p. 74.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
