Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
450
Den norske’ Historie
Disse Erobringer kom nu, som man kan vide, i langt høiere
Grad Norge end Danmark tilgode. Forsaavidt man tidligere havde
havt Øie og Sans for Naturen, var det naturligvis først og fremst
det yndige, blide, frugtbare, der havde virket tiltalende: —
løvrige Lunde, stilleglidende Aaer, jævne, blomstrende Kløverenge,
bølgende Agervidder o. s. v., — netop det, som Danmark fremfor
Norge har at byde paa. Danmark havde derfor midt i selve
Paryktiden, da man saa paa den mindste Klippe som paa et
«ehaos affreux» (o: forfærdeligt Kaos) og paa enhver noget
ensom eller afsidesliggende Dal som paa en «solitude horrible»
(o: gyselig Ørken),1 kunnet gjælde for et vakkert Land. Det
storladne og mægtige derimod, — det, der udgjør Norges «Herlighed»,
— Poesien eller Skjønhedsmagten ved Fosser og brusende
Elveløb, høitragende Fjeldmure og Ødemarker, — det var netop det
nye Rige, som først blev indvundet for Natursansen af det attende
Aarhundredes Oplysning. Man kan sige, at Norge blev i æsthetisk
Forstand ligefrem opdaget i denne Tid. Man kan sige, at de til
de høiere Samfundskredse hørende Nordmænd — de, der fulgte
med i Samtidens almene Aandsbevægelse — kom til at gjøre to
Opdagelser, ved at paavirkes af Oplysningens nye Ideer og
Smags-retninger: de opdagede paa én Gang baade sit Land og sit Folk,
d. v. s. de lærte at se paa begge med andre Øine end forud;
de fik et høiere Begreb, en klarere Bevidsthed om, hvad begge
var værdt.
Her vil da atter være Leilighed til at minde om den Kløft,
der havde aabnet sig i national Henseende mellem de til de
saakaldte høiere Samfundsklasser, — Embedsmands- og
Borgerklassen, — hørende Nordmænd og Bondestanden, og som det var et
Livsspørgsmaal for det norske Folk at faa udfyldt.2 For at dette
Folk atter skulde gjenvinde Kraften til at leve sit eget Liv, var
det nødvendigt, at det gjenvandt sin indre Enhed, — at
Embedsmands- og Borgerklassen i Norge, som var og længe maatte
vedblive at være den ledende, toneangivende, historisk virksomme
Del af det norske Folk, men som ved Sprog og Kultur var bleven
saa sterkt draget over til Danmark, atter flyttede hjemover,
knyttedes nærmere til Bondestanden i sit eget Land, lærte mere og
mere at føie sig som ét med den, — og i saa Henseende maatte
de nævnte Opdagelser komme til at spille en Rolle; de maatte
virke til at fremskynde denne Flytning hjemover. Kjærligheden
til det fælles Fødeland, Præget af den samme Natur, saa helt
anderledes artet end den danske, havde til alle Tider været et
saavidt sterkt Baand mellem Nordmænd af de forskjellige Sam-
1 Henri Martin, Hist. de France.
2 Jvfr. 3die Del, S. 307-8. - Overfor S. 401-2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
