Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
452
Den norske’ Historie
for nogen Tanke om at fornye dem. Nu derimod, efterat man
havde faaet Øinene op for, hvor stor og hvor enestaaende en
Herlighed Norge eiede i sin Bondefrihed, havde man en Følelse
af at være rykket dem paa nært Hold. Man kunde forestille sig,
at Norge fremdeles havde Betingelserne for at blive, hvad det
engang havde været. Hos Bonden laa Landets Fortid, og der
laa ogsaa dets Fremtid. Han var altsaa «den sande norske
Mand»; — det blev den almindeligt raadende Opfatning, og deraf
maatte udvikle sig et Ønske hos gode norske Patrioter af de
andre Samfundsklasser om at nærme sig til ham, lære ham at
kjende og komme til at ligne ham, saavidt muligt.
VII. TRYKKEFRIHEDSTIDEN. — DET NORSKE SELSKAB.
— UNIVERSITETSSAGEN
Aarene omkring eller nærmest efter 1750 kan betragtes som
«Oplysningens» egentlige Gjennembrudstid i Europa. Montesquieu’s
»Esprit des lois» udkom 1748; J. J. Rousseau begyndte sin
Forfatterbane i 1749, hans «Contrat social» udkom 1762;
Encyklopædien (Diderot, d’Alembert) begyndte at udkomme i 1751;
Can-dillacs «Traité des sensations» udkom 1754; Helvetius’s «De l’esprit»
1758; Fysiokraternes statsøkonomiske Skole dannede sig og
fremtraadte omtrent samtidig;1 Voltaire bosatte sig paa Ferney i 1758;
han var allerede længe forud Frankriges og Europas berømteste
Digter; men det var først, efterat han var kommet til Ro paa sit
Herresæde ved Genfersøen, at han blev «Patriarken», Filosofernes
eller den frie Tænknings anerkjendte Fører, udfoldende en
storartet agitatorisk og reformatorisk Virksomhed, herskende over
den offentlige Mening i Europa som ingen før ham.2 Det var
først nu, at de mange forskjellige Tanke- eller Gransknings- eller
Smagsretninger, der dannede «Oplysningens» Kildespring, — den
sensualistiske Filosofi, Nyttemoralen, den religiøse Kritik og
Skepticisme, den naturretlige Lære om Staten, de nye
statsøkonomiske Ideer, Oppositionen mod det konventionelle, overraffinerede
i den herskende Civilisation, Længselen efter det naturligt friske
og oprindelige, — forenede sig til en eneste stor Strøm; det var
først nu, at der af alt dette fremgik en ny Livsopfatning, hvis
Kjerne kan udtrykkes med Voltaire’s Ord: «Que tout soit bien ou
1 Quesnai’s Hovedverk: «Tableau économique» udkom 1758, hans «Essai sur
l’administration des terres» 1759, «Physiocratie ou constitution naturelle du
gou-vernement le pius avantageux au genre humain» 1768.
2 Hettner, Gesch. d. Lit. d. 18ten Jahrh., II. 167.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
