Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Trykkefrihedsticlen. — Det norske Selskab. — Universitetssagen 459
Cæsar angaaende Enevolds- og Folkeregjeringen», Kjøbenhavn
1756): «Hvad er vel en Ståt, et Folk, et Rige eller hvad man
finder for godt at kalde det, uden et samlet Selskab af mangfoldige
Familjer, hvilke har et almindeligt Bedste til fælles Øjemærke?
. ... Og hvad er vel en Regent udi et saadant Selskab, uden en
Person, til hvilken man har betroet at skjønne og befordre denne
almindelige Hensigt? .... Hvad Ret kan han vel tilegne sig i
saa Henseende til Personer, Gods og Formue, uden forsaavidt en
almindelig Nødvendighed tilsiger det?»1
Disse Spørgsmaal maatte fremkalde adskillige andre. Den nye
Statslære, saadan som den blev foredraget inden dansk-norsk
Literatur i Tiden nærmest efter Holberg, vedbliver vel at havne i
de loyaleste Konklusioner og afholder sig fra enhver direkte
Kritik af den bestaaende Statsorden, men giver paa samme Tid saa
tydelige indirekte Vink til en saadan, at det ikke kan slaa feil, at
de er blevne fulgte, — til en Begyndelse i al Stilhed. Det
almindelige Bedste skal være Kongens høieste Lov, lieder det; sæt, at
han ikke kan eller vil bøie sig under denne Lov, hvordan det
saa tages med hans Herskerret? Kongen skal være den første
Patriot; han og hans Undersaatter skal samles i Kjærligheden til
Fædrelandet; derved skal hans Myndighed faa det nødvendige
moralske Fundament; men, naar Ideen om Fædrelandet ikke
længer er underordnet Ideen om Kongens Ret eller Magt, saa at
dets Grænser er givne med Grænserne for denne, naar tvertom
Fædrelandet bliver det overordnede Begreb, hvorledes skal saa
dets Grænser bestemmes? Det krævedes af Kongen, at han skulde
være patriotisk, og det samme Krav blev ogsaa rettet til
Undersaatterne. Patriotisme, Patriot blev et Slags Modeord i Tiden
nærmest efter Holberg; den «gode Patriot» afløste paa en Maade
den «gode Borger» eller den «gode Undersaat» som Udtryk for
Tiden Ideal paa den offentlige Morals Omraade. Til at være en
god Undersaat udfordredes ikke andet og mere, end at man sad
stille og adlød uden at knurre. Begrebet om en «god Patriot»
indesluttede derimod tillige Forestillingen om noget selvvirksomt.
Patrioten skulde ikke lade sig nøie med at være lo3ral og at
respektere den lovlige Øvrigheds Vilje; han skulde ogsaa efter
Omstændighederne føie sig kaldet til at oplyse og støtte denne Vilje.
Hvor oprigtigt man holdt fast ved den absolut-monarkiske
Regjeringsform, saa blev altsaa, ifølge dette nye Ideal eller Stikord,
Forholdet mellem Regjering og Undersaatter opfattet paa en helt
anden Maade end forud. Regjeringen gjaldt ikke længer som et
Forsyn, Undersaatterne ikke længer som en Hjord, der bare har
1 Holm, Om det Syn etc. S. 76 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
