Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
460
Den norske’ Historie
at følge sin Hyrde, uden at den behøver at umage sig med at
tænke over Veien. Det blev en herskende Forestilling, at
Regjeringen havde Krav, ikke alene paa Undersaatternes Lydighed,
men ogsaa paa deres Medhjælp eller virksomme Deltagelse i,
hvad der tidligere opfattedes som noget, der alene vedkom den,
og hvori ingen anden havde at blande sig. «Ingen Visdom,» siger
Sneedorf, «er stor og ingen Magt uindskrænket nok til at befordre
det almindelige Bedste af en Ståt, dersom Folket ikke har Indsigt
og Nidkjærhed nok til at understøtte Lovgiverens Hensigter ved
Handlinger, som bero paa dets frie Vilje og som ikke kunne
tvinges uden store Ulejligheder.» «Skriver, kjæreste Brødre!» heder
det i Fr. Lütken’s «Oeconomiske Tanker til høiere Eftertanke»,
der udkom 1755—61, «saalænge Kongen allernaadigst tillader det;
.... det er umueligt for Regjeringen at komme paa Spor efter
alt.»1 Om det saa er selve Pontoppidan, saa berømmer han i sin
Jubeltale fra 17602 den dansk-norske Enevoldsregjering, ikke bare
fordi Undersaatterne under den nyder saa megen Fred og saa
god lovlig Orden, men ogsaa fordi der blev tilstaaet dem saa
megen Frihed til at tænke og til at skrive over offentlige
Anliggender.
I Virkeligheden havde nu denne Frihed endnu paa de Tider
ingenlunde meget at betyde. Undersaatternes Almenaand eller
virksomme Patriotisme var, saavidt den traadte offentlig frem,
d. v. s. i Literaturen, fordetmeste henvist til at bevæge sig paa et
temmelig snevert og lavtliggende Omraade, væsentlig det rent
materielle, — Økonomien og Næringsveiene. Ved at gjennemløbe
Titlerne paa de i denne Tid, — Tiden mellem 1750 og 1770, —
udkomne Afhandlinger eller Brochurer, støder man hvert Øieblik
paa Ordet «Patriotisk» brugt som Udhængsskilt, men næsten altid
paa en Maade og i en Sammenhæng, der tager sig hel underlig
eller ligefrem løierlig ud i vore Øine; det er «patriotiske» Tanker
om Korntienden, om Fællesskabets Afskaffelse i Danmark, om
Norges Kultivation og Population ved de store Gaardes Deling
og Husmandspladsers Oprydning, «patriotiske» Betænkninger og
Forslag om Tørvemosers Forbedring, om Fyrreskoves
Forplan-telse, om at spare og formere Brændeved o. s. v.3 Saa uskyldig
nu end alt dette ser ud, er dog derved et dybt indgribende
Omslag betegnet. Det vidner om, at der er kommet Uro i den
aandige Atmosfære, og det bidrager til at give Literaturen fra den
nærmest efter Holberg følgende Tid et helt andet Præg end det,
der karakteriserer Literaturen fra Tiden nærmest forud for hans
1 Citeret efter Holm, Om det Syn etc. S. 86—87.
2 Danske Atlas, I. Bind.
3 Pontoppidan, Oeconomisk Magazin. Holm, Om det Syn etc. S. 83—S’i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
