- Project Runeberg -  J. E. Sars Samlede Værker / Andet bind. Udsigt over den norske Historie 3-4 /
461

(1911-1912) [MARC] [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Trykkefrihedsticlen. — Det norske Selskab. — Universitetssagen 461

Optræden, — saa helt andet, at man ved at komme fra den sidste
til den første faar et Indtryk som af at komme ind i et nyt Klima
eller et nyt Vegetationsbelte. Den førholbergske Literatur er
konservativ, stillestaaende eller dreiede sig rundt paa den samme
Plet; den efterholbergske er, med al sin royalistiske Devotion,
fremadskridende, reformativ, paa sin Vis endog revolutionær. I
den første regjerer skolatisk Theologi og klassisk Filologi, i den
sidste Økonomi, Politik, praktisk Filosofi. Literaturen før
Holberg har intet med Livet at skaffe; den lægger ikke an paa at
blive en Magt eller øve Indflydelse, men synes bare at ville være
til Stads; Lærdommen agtes saa meget høiere, jo mere unyttig
og ufrugtbar den er. I det efter Holberg nærmest følgende
Tidsrum bliver stik modsatte Synsmaader gjældende. Løsenet bliver
nu ogsaa paa det literære og videnskabelige Omraade: at gjøre
Nytte. Det af Stygotius befrygtede «barbaries» synes allerede
indtraadt. Eruditionen, den «solide Lærdom», de døde Læs af
Latin og Græsk, de skolastiske Subtiliteter er komne i et Slags
Miskredit;1 Literaturen har faaet en overveiende praktisk
Karakter; den gaar ud paa at vække Eftertanke og Diskussion, at gribe
ind i de daglige Anliggender; Forfatterne henvender sig til det
store Publikum, istedetfor til en liden Kreds af Pedanter, og
vælger fortrinsvis de lettere haandterlige Formater, de
almen-interes-sante Emner og den populære Fremstilling, istedetfor at
imponere med ulæselige Folianter og Kvarter og lærde Disputatser
om «rare Materier».

Om disse Forandringer maa det nu siges, at de allesammen
gik i den Retning, som var bleven anvist eller aabnet Holbergs
literære Virksomhed. Han vilde udentvivl have følt sig lidet
opbygget ved den stundesløse økonomiske Patriotisme,
Projektmage-riet og Reformlysten, Journalistvæsenet og den populariserende
Tone, saadan som alt dette traadte frem i Literaturen nærmest
efter hans Død, — vi kan slutte det af, hvad han udtalte paa
sine gamle Dage vedkommende samtidige literære Foreteelser, —
men det er alligevel sikkert nok, at han havde sin store Del deri,
at man herved fulgte de af ham givne Impulser eller Forbilleder.
Der er dog et Omraade, hvor de før citerede Ord om, at «det
første Særskue, der møder os efter ham, er den Maade, hvorpaa
Literaturen ikke sluttede sig til ham, men forlod ham», gjælder
med en vis Sandhed, og det er det skjønliterære, — netop det,
hvor han for Nutiden staar som den store skabende Aand, og
hvor han endnu i vore Dage vedbliver at øve virksom
Indflydelse. Et Par Aar før Holbergs Død blev Klopstock indbudt til

1 N. M. Petersen, Bidrag etc. V. 2. S. 85—86.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:44:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jesarssam/2/0463.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free