Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
462
Den norske’ Historie
at tage Ophold i Dafimark som det danske Hofs Pensionist og
modtog Indbydelsen (1751). Dette er et Merkepunkt i den
dansknorske Literaturs Historie, skjønt Klopstock altid levede som en
fuldkommen fremmed i Danmark i de mange Aar, i hvilke hans
Ophold her varede.1 Han blev Tysklands mest feterede Digter,
og den tyske Enthusiasme forplantede sig saameget lettere og
hurtigere til Danmark, fordi man havde Gjenstanden for den
megen Forgudelse midt iblandt sig. Allerede i Aarene mellem 1750
og 1760 træder hans Indflydelse kjendelig frem i dansk-norsk
Literatur; vi møder Kritikere og Smaapoeter, der forsvarer eller
efterligner hans Odestil, hvori Middelmaadigheden saa bekvemt
kunde brede sig og synes stor. Nu er det vist, at to mere
anti-podiske Forfatterpersonligheder end Holberg og Klopstock
ladet-sig vanskelig tænke. Holberg, som alle Dage stod det tyske
Væsen saa fjernt og brød sig saalidet derom, og Klopstock, om hvem
det erkjendes, at han er saa erketysk baade i sine Feil og sine
Fortrin; — Holberg, i hvis Skrifter Saltet er saa overflødigt, og
Klopstock, hos hvem det aldeles mangler, — Holberg, som var
en Hader af al Unatur, som «væmmedes ved alt det, som er
affekteret og sat paa Stylter», og Klopstock, der stadig spankede
om paa Stylter, og det Stylter, der var meget høiere end Manden
selv. Den fra Klopstock udgaaede Indflydelse maatte følgelig føre
i en fra Holberg helt bortvendt Retning, og denne Indflydelse
bredte sig meget sterkt og truede en Tidlang med at vinde helt
Overhaand. Ikke bare Smaapoeter sluttede sig til ham, men
Danmarks største Digter i sidste Halvdel af det attende Aarhundrede,
Johannes Ewald, optraadte fra første Færd som hans ivrigt
troende Discipel og vedblev stadig at følge og hylde ham og at
drage med sig i de samme Spor en Skare Reundrere og
Efterlignere.
Samtidig med denne Strømning i Literaturen gik imidlertid en
anden, fra helt andre Udgangspunkter, i en helt anden Retning,
og disse to Strømninger delte gjennem en længere Tid Kritik,
Literatur, Publikum mellem sig og holdt hinanden Stangen paa
en saadan Maade, at det maatte synes tvivlsomt, hvilken af dem
der skulde blive den endeligt seirende. Endnu før Ewald var
fremtraadt, gjorde Tullin et Slags Epoke i den poetiske Literatur
og opnaaede ved nogle faa Ungdomsarbeider (1758—1764) en i
Samtiden ubestridt Rang som Danmarks og Norges første Digter;
men hos Tullin merkes ikke ringeste Spor af Klopstocks
Paavirkning; han søgte sine Forbilleder inden den engelske Literatur
og fortsatte forsaavidt i det af hans Landsmand Holberg anviste
1 N. M. Petersen, Bidrag etc. V. 1, S. 19.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
