Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Trykkefrihedsticlen. — Det norske Selskab. — Universitetssagen 465
sioner. Hvert for sig vilde ikke have havt Kraft eller Plads
dertil. Det var nødvendigt, at han udgik fra det ene og fandt sin
Virksomhed hos det andet, for at han kunde blive det, han blev.
Norges Forening med Danmark til en Helstat, hvori dengang
endnu ingen Rift eller Revne traadte synlig frem, Norges Mangel
paa selvstændigt Aandsliv og selvstændig national Bevægelse, det
danske Aandslivs fuldstændige Forsumpning, Nødvendigheden af
en Reform, der førte det ind paa helt nye Veie, — alle disse
Forhold blev hvert paa sin Maade Forudsætninger for hans Storhed.
Ved dem blev saadanne Opgaver, der passede for hans Evner,
lagte tilrette for ham i den videste Udstrækning, og ved dem blev
han stillet paa et for disse Opgavers Løsning enestaaende heldigt
Standpunkt. Et sligt Sammentræf gjentog sig ikke og kunde ikke
gjentage sig i de to Folks senere fælles Aandsliv. De norske
Forfattere fra sidste Halvdel af det attende Aarhundrede: — Tullin,
Wessel, Nordal Brun, Klaus Frimann, Peder Harboe Frimann,
Klaus Fasting, Edvard Storm, Zetlitz, Rein, — indtager en
hæderlig Plads i Literaturen; enkelte af dem, særlig Wessel og Nordal
Brun, har øiensynlig været meget fremragende Begavelser, og om
hele Kredsen gjælder det, at dens nationale Dobbelt-Stilling, —
til den ene Side norsk, til den anden dansk, — har havt sin Del
i at præge dem og give dem en eiendommelig Betydning for den
literære Udvikling. Fællesskabet mellem de to Folk viser sig
altsaa ogsaa her, ligesom ved Holberg, frugtbart for dem begge,
men ikke paa langt nær i samme Grad.
Endog om nogen af disse senere norske Digtere havde eiet
hele Holbergs Evne, vilde han aldrig have kunnet komme til at
spille en endog tilnærmelsesvis saa stor Rolle. Han vilde have
havt for sig et milieu, som langtfra i samme Grad begunstigede
denrie Evnes frie Udfoldelse. For Holberg var hans Egenskab
af Nordmand en ubetinget Fordel. Han blev derved saameget
friere stillet ligeoverfor den Literatur, som han var kaldet til at
reformere, og det Samfund, hvis Unatur skulde blive Gjenstand
for hans Satire, og kunde alligevel føie sig i literær Forstand
helt hjemme inden samme. Han havde paa én Gang det
Standpunkt udenfor, der virker til at skjærpe det kritiske Blik, og det
Standpunkt indenfor, der er nødvendigt, for at Kritiken skal blive
mere end blot Negation og Forstaaelsen faa den rette Fylde og
Frugtbarhed.1 En slig Kombination var ikke længer mulig i den
følgende Tid; de to Samfund begyndte allerede at skille sig
formeget ud fra hinanden til det. Den norske Forfatter fra sidste
Halvdel af det attende Aarhundrede kunde ikke saa let komme
1 Se ovenfor S. 423-24.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
