Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
466
Den norske’ Historie
udover en Følelse af at være fremmed i Danmark, endog om han
tilbragte sit Liv her, og han kunde heller ikke lægge det danske
Samfund under sig, saaledes som Holberg havde gjort, endog om
han havde havt Holbergs Herskeraand. Det maatte virke til at
skjærpe hans kritiske Blik og udvikle hans satiriske Evne, at han
kom udenfra, og blev staaende halvveis udenfor. Men Kritik og
Satire var ikke længer det, som alene eller først og fremst
udkrævedes for at føre den literære Udvikling frem. Det gjaldt ikke
længer, som dengang Holberg optraadte, at rydde Grunden og
begynde helt fra nyt af. Om der gik et eller andet af Værdi med
i Løbet, da Holberg tog alt det «hjemmegjorte Vadmel og kastede
det bort som noget udslidt Tøj, der ikke længere er til at bære»,
saa var det dog i alt væsentligt en nyttig og nødvendig Gjerning,
hvorved den for en dansk Mand naturlige instinktsmæssige
Sympathi for, hvad der er dansk, vilde have været iveien. Nu stod
Sagerne i saa Henseende en Del anderledes. Der var nu begyndt
at fremblomstre en national dansk Digtning, som har vist sig at
have varig Livskraft, og som ustridig var det betydningsfuldeste,
mest centrale Fænomen inden Samtidens dansk-norske
Literatur-liv. Denne Digtning havde meget forlorent og kunstig overspændt
ved sig; den var bundet i en altfor stor Afhængighed af det tyske
Forbillede. Forsaavidt Medlemmerne af det norske Selskab
rettede sin Spot herimod, udførte de en god Gjerning. Men det er
øiensynligt, at de ikke indskrænkede sig dertil. Det var ikke
bare den uegte Pathos hos Ewald, men ogsaa den egte, — ser det
ud til, — der bød dem imod. Ewalds Forsøg paa at optage
Stoffer fra Nordens Oldtid til poetisk Behandling var Gjenstand for
deres Haan, medens der ikke er nogensomhelst Grund til at
antage, at de sad inde med et grundigere Kjendskab til det nordiske
Oldtidsliv og derfor skjønnede, hvor lidet vellykket disse Forsøg
maatte siges at være. Ewalds Digtning bærer sterke, altfor sterke
Merker af sine tyske Mønstere; men det er dog tillige erkjendt,
at den har en efter Tidens Leilighed endog meget udpræget
dansknational Karakter, og, naar han søgte hen til det tyske Aandsliv
og modtog Paavirkning derfra, saa var det vel et Brud med de
holbergske, men ikke med de national-danske Traditioner; det
var, tvertom, i bedste Overensstemmelse med disse. Man faar
overhovedet et Indtryk af, at Ewalds samtidige Tilhængere ikke
havde saamegen Uret, naar de bag Nordmændenes Opposition
mod deres Mester skimtede norsk national Separatisme, norsk
Antipathi mod, hvad der var dansk.1 Oppositionen fik derved et
1 Abrahamson’s, af Welhaven, Samll. Skr. VIII. S. 85—86 citerede Ord i en
Anmeldelse af Ewalds Skrifter: «Det være sagt, for at redde det Folks Rygte,
som lyder dansk Scepter .... Fandtes disse Nedrigheder ikke saaledes al Kloden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
