Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Trykkefrihedsticlen. — Det norske Selskab. — Universitetssagen 467
sterkt Drag af Fanatisme, en ofte hadsk og bitter Karakter, saa
den gik udover Grænserne for en blot literær Diskussion eller
Kritik og saa den maatte øve, ikke bare en rensende og
optugtende, men tillige en kuende eller forstyrrende Indflydelse.
Det var uundgaaeligt, at det maatte engang komme derhen, at
de to Nationaliteter ikke kunde gaa i Spand sammen paa det
literære Omraade uden Ulempe for den ene eller for den anden
eller for dem begge. Eftersom deres Kræfter voksede og dermed
ogsaa deres Bevidsthed om indbyrdes national Forskjel, maatte
der opstaa hos dem en Trang til at følge særskilte
Udviklings-veie, hvorved den givne Sprog- og Literaturenhed vilde være
iveien paa mange Maader. Det maatte komme derhen, at det
lagde et Baand paa de norske Digteres eller Forfatteres
Udvikling, at Danmark skulde være i aandig Forstand deres rette
Fædreland, at de skulde skrive med dansk Kritik og et væsentligt dansk
Publikum for Øie. Det maatte komme derhen, at det blev et
Krav hos dem at gjøre sin Nationalitet gjældende, — stadig videre
og dybere, — at de, saavidt de ikke kunde gjøre dette positivt,
ved at være norske, gjorde det negativt, ved at være antidanske,
og at denne Antidanskhed kom til at virke, ikke bare som en
nyttig Kritik eller Kontrol, men som en opløsende eller
hemmende Faktor i det fælles Literaturliv. Og der er Tegn, som
tyder paa, at disse Forhold allerede holdt paa at indtræde i sidste
Halvdel af forrige Aarhundrede.
Hvad Holberg angaar, da laa det, som før nævnt, ganske vist
helt udenfor hans Tanke at repræsentere Norge i literær
Henseende. Man har talt om, og man kan med fuld Føie tale om
en fra ham udgaaet norsk Indflydelse i Literaturen; hans
Egenskab af Nordmand har utvivlsomt havt sin Del i at præge hans
Forfatterskab; men den træder aldrig frem i Skikkelse af
bestemte eller bevidste literære Tendenser; der gjør sig aldrig
anderledes gjældende end som et Instinkt eller som den dunkle
Naturbund i hans Væsen. Saa klart han opfattede den dybe
Forskjel eller Modsætning mellem norsk og dansk Folkekarakter, har
han ikke kunnet forestille sig, at den havde noget med
Literaturen at skaffe; paa det literære Omraade havde han ingen anden
Modsætning for Øie end den mellem noget gammelt og udlevet,
som skulde ud, og noget nyt levedygtigt, som skulde ind; han
var saaledes stillet, at han allevegne og helt ud kunde følge sit
norske Naturel og sine engelsk-franske Forbilleder uden at støde
om, saa maatte en dansk Mand fristes til at blues ved Tanken om sine
Medborgere (Provinsen, hvor vi ere fødte, gjør intet til Sagen, vi ere jo dog
Medborgere af een Ståt og tale eet Sprog), naar man seer det, der skeer med en
Ewalds Navn og Rygte.» — Levin’s Udgave af Wessel, Fort. p. CXXIV—CXXV, ssts.
S. 307—309 o. fl. St.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
