Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
468
Den norske’ Historie
paa nogen dansk national Opposition, der havde nogen Magt og
Myndighed eller nogen Livets Ret i sig. For de norske Digtere
fra sidste Trediedel af det attende Aarhundrede var derimod
Modsætningen mellem Norsk og Dansk et bevidst Motiv, der
virkede til at betinge og bestemme paa mange Maader deres
literære Holdning. De ikke blot var Nordmænd, men de vilde vise,
at de var det, i hvad de skrev; de lagde an paa at gjøre den
norske Nationalitet gjældende i Literaturen, Side om Side med
eller i Modsætning til den danske, der ikke bare, som paa
Holbergs Tid, var repræsenteret ved de visne Udløbere af en længst
forsvunden Tidsalders Aandsliv, men ved en spirende og
voksende literær Vegetation. Indtil en vis Grad maa dette ogsaa siges
at være lykkets dem; men man ser dog paa den anden Side, at
de ikke kom synderlig langt eller dybt med sit nationale Stræv,
og man faar et Indtrvk af, at det heller ikke var muligt for dem
at komme langt heri, saaledes som de var stillede, — indenfor
den Sammenhæng, hvortil de var bundne. De holdt fast ved
Tullin, som var deres Landsmand, og hentede, ligesom Tullin og
Holberg, sine Forbilleder fra engelsk og" fransk Literatur fremfor
fra den tyske; — forsaavidt synes deres literære Program at have
været et virkelig norsk; heri fulgte de en Retning, som
gjennemgaaende har vist sig at være karakteristisk for norsk Nationalitet
i Modsætning til dansk. Men naar vi saa videre hører, at de
søgte sin Styrke i «Udtrykkets Simpelhed, Klarhed, Korrekthed
og Elegants» (J. L. Heiberg), — at de, ligeoverfor den ewaldske
Pathos, slog ind i en let spøgende, ironiserende Tone, at deres
Løsen blev et Slags «vive la bagatelle»,1 at de holdt sig til det
jævne af Frygt for al ikarisk Flugt og hyppig blev tørre og
snusfornuftige for ikke at blive overspændte: maa det dog paafalde
os, hvor lidet alt dette stemmer overens med de nuomstunder
almindeligt raadende Forestillinger om, hvad der udgjør
Forskjellen mellem norsk Aand og Smag paa den ene Side, dansk
paa den anden; man pleier jo nuomstunder at bestemme denne
Forskjel paa en stik modsat Maade; det er Nordmanden, heder
det, som er mest tilbøielig til at bruge voldsomme Udtryk, gaa
paa Kothurner, stige tilveirs i svimlende Pathos, medens Dansken
helst holder sig til ,det jævne. Om nu end dette for en Del kan
have Sammenhæng med forskjellige literære Udviklingsstadier
hos de to Folk og forsaavidt vil vise sig bare at have midlertidig
Gyldighed, saa er det dog paa Forhaand rimeligt, at denne
moderne Modsætning mellem norsk Hastemthed og dansk Jævnhed
svarer bedre til den virkelige Karakterforskjel mellem de to Folk
1 Oehlenschlägers Udtryk, cit. i N. M. Petersen, Bidrag etc. V. 2. S. 215.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
