Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Trykkefrihedsticlen. — Det norske Selskab. — Universitetssagen 469
end den omvendte Modsætning, saadan som den træder frem
gjennem den danske og den norske Digterskole i Slutningen af
forrige Aarhundrede. Begge disse Skoler maa altsaa forsaavidt
siges at have været inde paa en Afvei i national Henseende. Men
den danske Skole maatte dog have ulige lettere for at komme ud
fra Afveien og ind paa ret Vei end den norske. Tiltrods for at
Literaturen var bleven reformeret af en Nordmand, vedblev den
dog at kaldes og at være væsentlig dansk og ikke norsk. Den
vedblev at være knyttet til Danmark som sit rette Hjem. Naar
det gjaldt at reformere i en universel-europæisk Aand, at rydde
Grunden uden Skaansel og med hensynsløs Kraft, kunde det
derfor endog være et Fortrin at være Nordmand fremfor at være
Dansk. Men, naar det blev Opgaven at hente frem og tage op
det Nationale, naar dansk og norsk Nationalitet traadte ud fra
hinanden og det gjaldt at hævde den ene ligeoverfor den anden,
maatte Forholdet vende sig om. Det maatte blive lettere for den
danske Digter at finde den egte nationale Tone og føre den ind
i Literaturen end for den norske. Dansken kunde mere føie sig
som Herren i Huset, og for ham var det at være national bare
én Ting". For Nordmanden var det to; han stod i literær
Henseende med det ene Ben i Norge, det andet i Danmark; han
skulde baade være dansk og norsk, og Følgen deraf maatte være,
at han hverken kunde blive det ene eller det andet tilgagns. Det
dansk-nationale laa ham for fjernt i en naturlig Forstand; han
kjendte det ikke eller det bød ham imod; det norsk-nationale laa
for langt borte fra den literære og sproglige Sammenhæng, inden
hvilken han havde at bevæge sig; han kunde følgelig ikke rigtig
bruge det heller. Den ewaldske Digtning maa, hvormeget man
nu end kan tro sig beføiet til at slaa af paa den overvættes
Lovprisning, for hvilken den engang pleiede at være Gjenstand,
er-kjendes at have vist sin overlegne Livskraft derved, at den blev
en Hovedrod, hvoraf den nyere dansk-nationale Poesi spirede ud.
De samtidige norske Digtere øvede vel ogsaa Indflydelse paa den
følgende Tids literære Udvikling baade i Danmark og Norge, men
mest ad negativ Vei, mest ved sin Kritik eller Satire; bortseet
herfra, har den norske Digtning fra Slutningen af forrige
Aarhundrede væsentlig Karakteren af et Sideskud, der ikke er bleven
direkte fortsat enten i det ene eller det andet Land. Og saadan
maatte Forholdet være blevet, endog om vi forudsætter, at nogen
af de norske Digtere havde havt en fuldt saa dyb eller rig poetisk
Begavelse som Ewald. Denne Begavelse vilde ikke have kunnet
udfolde sig saavidt godt eller komme saavidt meget til sin Ret
hos Nordmanden som hos den Danske, efter det Forhold, hvori
hvert af de to Folk nu var stillet til den fælles Literatur, og efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
