Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Trykkefrihedsticlen. — Det norske Selskab. — Universitetssagen 471
længer for en god Borgers Pligt at nøie sig med en privat Eksistens
og overlade til Regjeringen at tænke paa det Offentlige. Tvertom!
Patriotismen, — den saameget efterspurgte, — maatte, ifølge den
raadende Opfatning, først og fremst godtgjøre sig ved en virksom
offentlig Interesse, ved at paavise nye Midler og Veie til
Ophjælpelse af det almene Bedste. Selve Regjeringen blev draget med
af den fremadskridende Bevægelse og søgte, under Paavirkning
af de moderne Ideer, Støtte hos Publikum, indbød ligefrem til
almen Diskussion af offentlige Anliggender, istedetfor at opfatte
en saadan som et Indgreb i sine lovlige Rettigheder.
Allerede den ældre Bernstorff, som var den egentlig ledende
Minister i Aarene 1751—1770, betegner et Vendepunkt i denne
Henseende. Han var en høitoplyst Mand med liberale
Synsmaader, fortrolig med Samtidens Aandsliv, en Beundrer af
Englands politiske Frihed og af Montesquieu, med hvem han
korresponderede.1 Hans Tilslutning til de moderne Ideer var
imidlertid altid noget betinget, og han udviste fordetmeste den yderste
Grad af Forsigtighed i Hensjrn paa deres praktiske
Gjennemførelse. Han skjænkede Bønderne paa sine egne Godser Frihed,
men indlod sig ikke paa nogen almindelig Reform af
Landboforholdene, skjønt en saadan ganske vist maa have fremstillet sig
som ønskelig for en Mand paa det Standpunkt, hvorpaa han stod.
Han var i Principet en Ven af Menings- og Ytringsfrihed, men
lod dog den strenge Censur vedblive uden nogen synderlig
Indskrænkning eller Formildelse. Hans Reformiver og
Fremskridts-aand gjorde sig væsentligst gjældende paa det rent økonomiske
Omraade, og, forsaavidt han søgte at fremkalde en almindelig
Diskussion af offentlige Anliggender, var det ogsaa dette Omraade,
han udelukkende eller væsentlig havde for Øie.
Under den Mand, i hvis Haand den dansk-norske Stats Ror
kom til at ligge efter Bernstorffs Fald, gik derimod, som man
ved, Pasgangen over til en rivende Galop. Bernstorff hyldede
kun delvist og med Reservation Oplysningstidens Filosofi; Struensee
var dens fuldtro Discipel; Bernstorff var moderat og havde den
erfarne Statsmands Blik for de praktiske Vanskeligheder ved et
Princips Gjennemførelse; Struensee var uerfaren, doktrinær og
radikal. Hans Program var: Reform, Omstøbning paa alle
Omraader, og, idet han maaske haabede at vinde en Forbundsfælle
herved i den almindelige Opinion, aabnede han sin Styrelse med
det bekjendte Reskript af 4—14de Septbr. 1770, der ophævede
Censuren og indførte en fuldkommen uindskrænket Trykkefrihed,
under Henvisning til, at «det saavel er skadeligt for Sandhedens
1 P. Vedel, den ældre Bernstorffs Ministerium, S. S53 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
