Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
472
Den norske’ Historie
uhildede Undersøgelse, som og hinderligt for at oplyse ældre
Tiders Vildfarelser og Fordomme, naar redeligt-sindede og
nidkjære Fædrelandsvenner formedelst Persons Anseelse, Befalinger
og gjældende Meninger skrækkes eller hindres fra at skrive frit
efter sin Indsigt, Samvittighed og" Overbevisning». Regjeringen
rettede altsaa en høitidelig Opfordring til alle Patrioter at
meddele offentlig, hvad der laa dem paa Hjerte, hvad de havde
udfundet til Rettelse og Forbedring af den bestaaende Tingenes
Orden. Denne Opfordring blev heller ikke uden Frugt. Ved
Siden af den store Mangfoldighed af blotte Taabeligheder eller
Uhumskheder, som Pressen gav fra sig, efter at være bleven
frigivet, fremkom ogsaa endel Meningsytringer af en mere alvorlig
Art, — Reformkrav, Paavisning af Mangler og Savn og Forslag
til sammes Afhjælpning, der fortjente Opmerksomhed. Men det
uden Sammenligning alvorligste og betydningsfuldeste af dette
var igjen de Krav, der opstilledes fra norsk Side: Kravene paa
en særskilt Bank for Norge, et særskilt Økonomi-Kollegium og et
særskilt Universitet, først og fremst det sidste.
Ved Kravene paa en Bank og et Økonomi-Kollegium gjorde
rent praktiske Hensyn sig saa sterkt gjældende, at man ikke med
fuld Tryghed kan opfatte dem som Udtryk for den vaagnende
nationale Selvstændighedstrang hos Nordmændene. Men ved
Uni-versitetssagen var det nationale Hensyn altid overveiende og
maatte være det, hvormeget end dens Talsmænd lagde an paa at
stille de praktiske Argumenter i Forgrunden. Universitetet var
ikke bare en - nyttig Indretning; det var et Symbol.1 Savnet af
eget Universitet satte Lydrigestemplet paa et Folk næsten ligesaa
meget som Savnet af egen Regjering. Til Universitetssagen maatte
derfor den vaagnende og voksende Nationalfølelse hos
Nordmændene fremfor alt kn\rtte sig. Den var mere end nogen anden
Sag skikket til at gjøre Nationalfølelsen klar over sig selv, sit
Væsen, sine Formaal, ifølge den Rolle, Universiteterne havde
spillet og fremdeles spillede som Bærere af Folkenes høiere
Aandsliv og dermed ogsaa af deres nationale Selvstændighed.
Vi har omtalt,2 at Ønsket om et norsk Universitet første Gang
blev fremsat i 1661 og 1662, — paa en Tid, da et Sammenstød af
Begivenheder havde purret den norske Nationalfølelse for et
Øieblik ud af dens Vinterhi. Siden gik der en lang Række af
Aar, i hvilke den hele Sag synes aldeles gjemt og glemt. Holberg
taler vel om, at Norge ikke har noget Akademi, og at dette hindrer
Udviklingen af Nationens medfødte store Kvaliteter; men, hvor
1 Af. J. Monrad, Det norske Universitets Stiftelse, S. 4—9.
2 Se ovenfor S. 350—51.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
