Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Trykkefrihedsticlen. — Det norske Selskab. — Universitetssagen 473
langt det har været fra hans Tanke, at der kunde og burde
raades Bod herpaa, fremgaar vel af Maaden, hvorpaa han
disponerede over sin Formue.
Først efter hans Tid møder vi Tegn til, at Sagen er blevet
taget op paa nv, ikke bare i Form af ubestemte Hjertesuk, men
som et Krav eller et Maal, hvilket man har foresat sig at virke
for. I Aaret 1760 stiftede Gunnerus, Schøning og Suhm det
trondhjemske Videnskabsselskab, som i 1767 fik Prædikat af kongeligt
og dermed et Slags officielt Stempel. Udentvivl har det været
Stifternes Tanke at paa denne Maade lægge Grunden til eller bane
Veien for mere omfattende videnskabelige Indstiftelser. I den
Tale, hvormed Gunnerus aabnede Selskabets Virksomhed i 1768,
kom Ønsket om et norsk Universitet til Orde. Det samme skete
allerede paa en Maade i en 1761 i Throndhjem udgiven
Afhandling af Suhm,1 og det er vistnok en Gjenklang af Samtalerne
mellem disse Mænd om dette Emne, der lyder til os i de bitre
Udtryk, hvori Suhm i en i 1771 udgiven anonym Piece omtaler
Norges forsømte Tilstand i Hensyn paa Videnskab og Oplysning
(«Essay sur l’état présent des scienees, des belleslettres et des
beaux-arts dans le Dannemark et dans la Norvége»). «Norge er,»
heder det her, «næsten aldeles blottet for alle Midler til
Oplysning; det forekommer mig, at de Danske af en lav Misundelse og
ugrundet Ængstelighed søger at forevige Uvidenheden der i
Landet. Der gives intet Akademi, intet Universitet, ingen offentlig
Bogsamling. De Nordmænd, som vil studere, maa reise til
Danmark. Her indskrænker deres Ærgjerrighed sig til at blive
Præster, og, naar de har opnaaet det Maal, vender de tilbage til sit
Fødeland, hvor de da glemmer det lidet, de har lært, eller
studerer videre paa egen Haand, blottede for al Opmuntring og al
Anledning til at kappes med nogen. Naar jeg betænker alt dette,
kan jeg ikke andet end forundre mig over, at der dog findes
nogen Lærde deroppe.»2
Faa Aar efter at Gunnerus offentlig havde optraadt som
Talsmand for et norsk Universitet, aabnede der sig for ham en
Udsigt til at virke for denne Sag paa en mere direkte og effektiv
Maade end gjennem Festtaler og Afhandlinger. Blandt de mange
nyttige og tidsmæssige Foretagender, Struensee satte i Gang, var
1 Throndhjemske Samlinger, udg. af Philaletho, I. S. 41: «Det er klart af alt
det hidtil sagde, at intet Land i Europa er i slettere Omstændigheder i Henseende
til Videnskabers Fremvæxt og Udbredelse end vort, da vi ei engang have et
Universitet. Det er og klart, at vi aldrig kan vente, at de kunne komme i saadan
Flor hos os som hos andre, saalænge Omstændighederne ere saadanne, og hvilke,
som det synes, ei lettelig kan forandres. Imidlertid er dette og vist, at de kan
dog noget forbedres og udvides hos os.» — Som man ser, er det kun i en meget
indirekte og svag Form, at Ønsket her kommer frem.
2 Suhm, Samll. Skr. 16, S. 99-100.
31 — Sars: Samlede Verker. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
