Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474 Den norske’ Historie
ogsaa en Reform af det kjøbenhavnske Universitet, og han viste
herved et Blik for Dygtigheden og den Evne til at udfinde de
rette Bedskaber til Gjennemførelsen af sine Ideer, som man
idethele ikke kan frakjende ham, idet han lod kalde Gunnerus fra
Throndhjem for at hjælpe ham ved Reformen. Gunnerus
besluttede at nytte denne Leilighed til et Forsøg paa at faa Tanken
om et norsk Universitet realiseret, og Rygtet herom synes at have
vakt en ligefrem enthusiastisk Bevægelse blandt hans Landsmænd.
«Der indløb,» fortæller hans Sekretær Tauber, «hele Pakker Breve
fra alle Kanter i Norge hver Postdag til Gunnerus, Norges
Skytsengel, med Anmodninger om at skaffe Norge et Universitet og
Anvisninger til et Fond dertil ved Sammenskud uden mindste
Bryderi for Statens Kasse. Det var .... en til lvs Lue
frembrudt og længe dulgt Varme af Patriotisme hos den norske
Nation, der saa ud til at vorde en fortærende Ildebrand.»1 Gunnerus
udarbeidede ogsaa og indleverede, samtidig med Reformplanen
for det kjøbenhavnske, en Plan til et norsk Universitet, ledsaget
af en Forestilling, hvori han paa det varmeste anbefalede denne
Sag til Struensee og forsikrede ham om, at han, ved at tage sig
af den, vilde gjøre sig den hele norske Nation uendelig
forbunden.2
Paa samme Tid blev der virket for Sagen gjennem Pressen.
I flere af de Smaaskrifter, der udkom i Trykkefrihedsperioden,
blev Norges Krav paa eget Universitet fremholdt, saaledes i «En
norsk Hyrdes Indtagelse i et Bierg» (Kjøbenhavn 1771), i
«Philo-norvagi velmente Tanker til veltænkende Medborgere» (Kbhvn.
1771) og i «Philodanonorvagi oprigtige Tanker til bedste
Eftertanke» (Christiania 1771), — det første forfattet af Imm. Chr.
Grave, theologisk Kandidat, siden Prest, det andet af Even
Hammer, Sekretær i det norske Rentekammer, siden Amtmand i
Roms-dals Amt, det tredie af Proprietær Gustav Stmmboe, alle tre
Nordmænd. Men fornemmelig blev Spørgsmaalet for første Gang
1 Brev fra Tauber til Nyerup i L. Daae’s Udvalg af Breve til Nyerup (1861) S.
74—76. — Ssts. tales om «Udbrud af den norske Nations Enthusiasme» — om,
hvor nær det var, at «Nationens brændende Ønsker» var blevne opfyldte. —
Brevet er skrevet mange Aar bagefter (1804) og affattet i en opstyltet Stil, men man
kan dog ikke tvivle om, at der ligger noget faktisk til Grund for de sterke
Udtryk.
2 «Diese höchstwichtige und angelegene Saehe ist der Wunsch, das Fiehen
und die allerunterthänigste Ansuchung der ganzen Nation.» Gunnerus’s Plan til
et norsk Universitet. Hist. Philos. Samlinger, udg. af Selsk. f. Norges Vel, 2. Del,
I. 207. — «Ew. Excellent/ werden Ihnen die ganze Norwegische Nation
unend-lich verbinden, wenn Hochdieselben sich der neuen Universität gnädig annelimen
mögen» . . «Sollte eine neue Universität in Norwegen, wie ich mit allen
Norwe-gern herzlich und inbrünstig wünsche und hoffe, erriehtet werden, so wäre wohl
meine Gegenwart in Christiansand am nöthigsten». — Gunnerus’s Promemoria til
Struensee, Wergelands Mnemosyne, /. S. 8—9. (Hist. philos. Saml. 1. Del).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
