Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Trykkefrihedsticlen. — Det norske Selskab. — Universitetssagen 475
undergivet en indgaaende Behandling i de to af det norske
Selskabs Stifter Ove Gjerløw Meyer forfattede Piecer: «Undersøgelse,
hvorvidt de Grunde kan gjælde, der anføres som Hindringer for
et Norsk Aeademies Oprettelse» (1771) og «En Nordmands
Besvarelse paa nogle nyere Indvendinger imod et Academis Oprettelse
i Norge» (1771). Naar der her argumenteres til Fordel for et
norsk Universitet, sker det vistnok ud fra et tilsyneladende meget
loyalt Helstats-Synspunkt, og de rent praktiske Hensyn, —
Hensynet til, hvad Videnskaberne kunde vinde og hvad Staten kunde
vinde økonomisk derved, at Norge fik eget Universitet, — stilles
i Forgrunden. Men det egentlige Point, som laa under, — Sagens
nationale Side, kommer dog ogsaa frem. En af Grundene mod
et norsk Akademi, heder det saaledes, «som man ofte hører af begge
Nationer paaberaabes, er den, at Norge des bedre maa holdes i
Lydighed. De kalder dette en politisk Aarsag; men skulde man
ikke have Aarsag at kalde dens Forfægtere smaa Statskyndige,
som ser alene til Tingenes Overflade? Thi den er vist aldrig
kommen i Betragtning hos de store Konger og Statsmænd, som
have regjeret Tvillingrigerne. De have elsket begge Folk, og ved
at lyksaliggjøre, ei ved at tvinge, forsikret sig om begges
Lydighed» .... «Et undertvunget Folk kan maaske for en Tid holdes
i Tømme ved Magten, men Venskab bestyrkes ved fælleds Fordele.
Men naar har de Danske undertvunget os? Knud den Store
vidste, hvad Indtryk Guldet gjorde paa dem, der endnu ei kjendte
Magten af dets forføreriske Glands, og med List overrumplede
han de Trygge. Men Magnus den Gode havde siden Magten. I
de sildigere Tider har den Lyksalighed, som begge Biger har
høstet af Foreningen, gjort Venskabets Baand uopløseligt, og fælleds
Bet til at regjeres af de bedste Konger har gjort det ene Bige
færdigere end det andet til at adlyde» .... «Skulde kanske den
norske studerende Ungdom i Kjøbenhavn være Gidsler?» heder
det videre. «Disse ere kun den mindste Del af Landets Styrke,
og jeg er forsikkret om, at, naar Neroner og Domitianer kom til
at sidde paa den Danske Throne, istedenfor Titer og Auguster,
vidste hver ærlig Normand, at han skyldte sit Fædreland endog
Livet selv.» Men dette var naturligvis utænkeligt; paa den
oldenborgske Stamme kunde naturligvis alene voxe «Titer og
Auguster».
Norges Ønske om eget Universitet fremtraadte altsaa allerede
nu med Karakteren af et virkeligt Nationalanligende og fandt en
Tilslutning, vakte en Deltagelse som intet andet af de mange
Spørgsmaal, der blev satte under Diskussion under
Trykkefrihedsperioden. Udsigterne til dets Opfyldelse syntes en Tidlang de
allerbedste; Struensee var vel stemt derfor, og hans Vilje var den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
