Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
482
Den norske’ Historie
fyldte», hvilket igjen vilde medføre et Afdrag i den kongelige
Kasses Indkomster. Dette er i hans Tanker et afgjørende Argument
mod at løsgjøre Nationens store Flerhed fra en ulidelig og moralsk
fornedrende Tvang. For den offentlige Mening, som man paa
denne Tid pleiede at tage lidt Hensyn til endog fra de mest
absolutistiske Hold, udtaler han den dybeste Ringeagt;
Publikum er, som han udtrykte sig, «et intet».1 Samtidens Friheds- og
Fremskridtsideer er i hans Øine bare Sværmeri, — en Gjentagelse
af, «hvad Vederdøberne eller Anabaptisterne sagde og gjorde
under Reformationens Regyndelse», — og følgelig altsammen
fordærveligt og fordømmeligt. I den stigende og sig udbredende
Oplysning ser han ikke blot ikke et Gode, men ligefrem et Onde,
eftersom det er derfra, at «den rasende Frihedsaand» har sin
Oprindelse. «Det hele menneskelige Kjøn taaler kun et vist Maal
af Kundskab, og enhver Stand maa derfor have sin egen visse
Andel. Det mere gjør drukken.» Denne «visse Andel» for hver
Stand maatte naturligvis igjen afpasses efter Rangfølgen, saa at
Bondestandens blev den mindste. «Bønderbørnene lære vel deres
Christendom og deres Pligter, lære at læse vel og at blive kjendt
med Bibelen, lære at skrive og ligesaa, om de skal, at regne lidet.
Anden Videnskab behøver de ikke og er ikke tjent med. Jeg
gyser her for alt videre, som vore vindige Tider have tænkt og kun
maatte fordærve alt ved.»2
Saadan var den Mand, som i mere end tolv Aar øvede en
bestemmende Indflydelse paa den dansk-norske Stats-Styrelse, og
saadanne var de Grundsætninger, hvorefter Staten i denne Tid
blev styret. — Struensee havde, for at forberede de saa høist
vigtige og nødvendige Reformer af det danske Landbovæsen, nedsat
en Kommission, hvori bl. a. den udmerket dygtige Bondeven
Oeder fik Sæde. Denne Kommission blev ophævet i 1773, og Oeder
fik sit Reisepas med det Vidnesbyrd af de nye Magthavere, at
han havde været en for Danmark skadelig Mand (ved nemlig at
tage offentlig Ordet for Bondestandens Frigjørelse). Struensee
havde (ved en Forordning af 20 Febr. 1771, hvorover den dygtige
økonomiske Forfatter Martfeldt udtalte sin Glæde i de sterkeste
Udtryk) søgt at sætte en lovlig Grænse for Hoveriet. De nye
Magthavere skyndte sig med at ophæve denne Indskrænkning i
Herregaardseiernes «Frihed» til at mishandle sine Bønder; ved
en Forordn, af 12 Aug. 1773 blev det bestemt, at Hoveriet atter
skulde ydes «efter hver Egns gamle Skik og Sedvane».
Stavns-baandet blev yderligere strammet, idet en Forordning af 14 Sep-
1 -V. .V/. Petersen, Bidrag etc. V. 1. S. 2’tO.
2 I), hist. Tidsskr. 4. R. I. S. 181.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
