Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hegjeringsskil’terne i 1772 og 1784
483
tember 1774 fastsatte, at, naar en Bondekarl, efter at have udtjent
sine 12 Aar ved Militsen, ikke vilde antage en Gaard «paa billige
Vilkaar af den Jorddrot, paa hvis Gods han var født, kunde
Jorddrotten atter sende ham til Soldatertjeneste paa 6 Aar. Guldberg
havde sin store Andel i disse bagvendte Forholdsregler og roser
sig selv deraf længe bagefter. «Jeg traf,» skriver han til v. Bülow
(i 1787), «det hele Landvæsen ved Hoveri-Forordningen af 1771 i
en forstyrret Tilstand, fordi Hoveri-Bestemmelsen var saa, at
Baandet mellem Proprietaire og Bonde var brækket . . . , Dette
Baand maatte da igjen knyttes og dog tillige Hoveriet faa en
nyttig og fast Bestemmelse .... Agerdyrkningen kunde nu med Lyst
paa alle Sider drives; Orden var indført; det vigtige Baand var
igjen indført; del trykkende var borttaget.»1 Vi ved, med hvad
«Lyst» Agerdyrkningen blev drevet fra Bondestandens Side, og af
hvad Art det «vigtige Baand» var, som man havde faaet
gjenind-ført. Vi ved altsaa ogsaa, at, om den Guldbergske Styrelse
ikke havde begaaet andre Feil end disse, vilde den have havt
Krav paa at kaldes en af de sletteste, Danmark nogensinde har
havt. Men den gjorde sig skyldig i en Bække andre, for Staten
fordærvelige og baade fra Samtidens og Eftertidens Standpunkt
seet helt utilgivelige Misgreb. Trykkefriheden var under Struensee
blevet misbrugt paa en saa skammelig Maade, at det kunde have
været noksaa rimeligt, om hans Eftermænd havde beklippet den
endel og indført paany Censuren. Men dette tilfredsstillede dem
ikke. Ved Reskriptet af 20 Oktbr. 1773 blev det forbudt at
indrykke noget i Aviserne eller Ugebladene, «som enten angaar
Staten og" Begjeringen og almindelige Foranstaltninger, eller andre
Stridsskrifter, især hvor Personer derved angribes, ei heller
By-rvgter eller andre opdigtede Fortællinger, som indeholder noget
fornærmeligt eller uanstændigt». Enhver Overtrædelse herai
skulde Politimesteren kunne straffe med Bøder eller, i Mangel af
Betaling, med Fængsel paa Vand og Brød, og hans Kjendelser
skulde ikke kunne indankes for Domstolene. Literaturen blev
altsaa helt og holdent voldgivet Politistokkens Myndighed.
Struensee havde indskrænket Bang- og Titelvæsenet; under hans
Efterfølgere indtraadte det paanyt i en af sine allerfrodigste
Blomstringsperioder. Struensee likte ikke Krybe ri og Bagtrappevæsen; i
hans Tid var Dygtighed og virkelig Fortjeneste den bedste
Anbefaling for den, som vilde frem paa Embedsveien; det forslog
ikke, at man krummede sig eller havde gode Konneksioner.
Under de nye Magthavere blev Bagtrappeveien den rette Hovedvei
1 I), hist. Tidsskr. 3. R. I. S. 164.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
