Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hegjeringsskil’terne i 1772 og 1784
497
Meninger. Man polemiserede mod Kongedømmet in abstraeto,
men undtog det danske Kongedømme, som ifølge den Brug, det
gjorde af Magten, maatte ansees for den bedste af alle
Forfatninger, — eller man var, efter de vekslende Indtryk og
Omstændigheder, snart revolutionær, republikansk, snart loyal, underdanig,
— eller man rørte sammen rød Republikanisme og den dybeste
arveundersaatlige Devotion, — blandede, som Zetlitz1 siger, «vor
Christians og Frederiks Lov med Galliens Lovtaler», — saa det
hele løb ud i den fuldstændigste Menings- og Holdningsløshed.
Den blandt Frondørerne eller Oppositionsmændene, der gjør
det uden Sammenligning betydeligste, alvorligste, mest
sammenhængende Indtryk, er P. A. Heiberg; han har aabenbart været
noget af en Karakter, en virkelig Personlighed; for ham var
Re-volutionsbegeistringen og Oppositionen mod den bestaaende
Tingenes Orden ikke bare en Leg eller en literær Underholdning, et
Berusnings- og Svedemiddel i festlige Stunder, men en Alvorssag,
som han altid viste sig villig til at bringe Offere for. Men han
havde ikke og følte ikke noget Kald til at gribe ind i det
praktiske Liv, allermindst til at være Partileder;2 han var dertil altfor
bitter, altfor personlig anlagt, og hans Aandsretning altfor
overveiende en blot og bar negativ, altfor meget bare Had mod
Uretfærdighed, Undertrykkelse, Kryberi, uden bestemt opgjorte Tanker
om, hvorledes der bedst skulde raades Bod herpaa. Og, var der
ikke i ham Stof til en Partileder, var der det endnu mindre i
nogen af de andre. Man kan overhovedet nok tale om en
Opposition inden det danske Samfund i Revolutionstiden, forsaavidt
der fandtes en hel Del Forfattere, — deriblandt enkelte i literær
Henseende meget begavede, — som stillede sig i et Slags polemisk
Forhold —, mere eller mindre direkte, mere eller mindre klart
eller konsekvent, — til de bestaaende Tingenes Orden i Ståt og
Kirke; men man kan ikke tale om noget Oppositionsparti,
eftersom der ikke var noget, hvorojn et saadant kunde samle sig, —
hverken nogen Leder eller noget Program, ikke engang nogen
enkelt Sag eller nogen enkelt bestemt og nogenledes klart
formuleret Opgave. De oppositionelle Forfattere bevægede sig
fordetmeste i Almensætninger, der bare blev Slag i Luften, — en
politisk Metafysik, der førte dem saa høit opover Jorden, at de ikke
kunde faa fast Fod nogensteds; de talte om Despoti og
Aristokrati, Frihed og Lighed, en ny og bedre Tingenes Orden, uden
at indlade sig paa at afhandle de specielle Reformer eller
Forfatningsændringer, som skulde bane Vei for denne nye Tingenes
1 Samlede Digte (Christiania 1825) I. S. 306.
2 Holm, Den offentlige Mening etc. S. 164.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
