Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politiske og nationale Stemninger hos del norske Folk 1772—1807 5 1 3
Tribut til den danske Folkemening og ydede desuden de Danske
en sikker Fordel ved delvist at udestænge en Konkurrense, hvoraf
de havde været saa overmaade generede. Men Tyskeriet følte
man ikke paa langt nær den samme Ulempe af i Norge som i
Danmark. Naar man fra norsk Synspunkt klagede og havde
Grund til at klage over, at Landets egne Børn blev tilsidesatte,
saa var det ikke ligeoverfor Tyskere saameget som ligeoverfor
Danske. Ove Gjerløw Meyer skriver i sit Forsvarsskrift for
«Za-rine» om sin Ven, «Zarine»’s Forfatter, Nordal Brun, at det «ej
var hans mindste Ulykke at være født Nordmand», d. v. s. ikke
Dansk, og Xordal Brun lader selv siden sin Biograf Zetlitz
fortælle, at «en Dansk altid gik ham i Forkjøbet, endog naar han
vilde prædike, saa han tilsidst af Fortvivlelse gik en Vej, som
ingen Dansk havde vovet at betræde, nemlig at skrive Tragedier».1
Men dette var en Konkurrense, som Nordmændene ikke blev
befriede fra ved Indfødsretten, saa deres Udbytte af denne
væsentlig reducerede sig til Æren af at have faaet, for at tale i
Samtidens Smigerprog, — sit «Adelsbrev» som Kristian VII.s og
Arveprins Frederiks Landsmænd.2
Det kan ikke slaa feil, at en og anden har havt Øie herfor og
anstillet Betragtninger derover, som ikke harmonerede saa ganske
med de norske Digteres Oder til Indfødsrettens Pris. Det kan
ikke slaa feil, at en og anden har fundet et Stof til Eftertanke
deri, at den dansksindede Guldberg’ske Regjering ikke blot ikke
udviste nogen sær Omhu for Norge, men endog traadte norsk
Interesse aabenlyst under Fødder, naar dertil var nogen Leilighed,
som t. Eks. ved Spørgsmaal om Kornmonopolet, medens
Struensee, den saa meget smædede Tysker, havde optraadt som
Nordmændenes Ven i mere end én Henseende. Saa liden
Paaskjønnelse dette synes at have fundet i Samtiden, saa var og blev det
dog en Kjendsgjerning, som alle Smædelser over den faldne
Minister og al Virakrøgen for hans Efterfølgere ikke kunde skjule,
at den dansk-norske Stats første virkelige Reform-Ministerium
ogsaa var det første, som viste nogen fremtrædende Interesse for
Norge og endog optog Norges nationale Sag i sit Program. Der
laa heri et godt Forvarsel for denne Sag, — et Tegn paa, at den
havde Fremtiden for sig. Det var en Sammenhæng, som maatte
blive bemerket, og som ikke kunde undlade at øve i Stilhed sin
1 Lahde’s Portræter med Biographier, 3die Hefte.
2 Nordal Brun, Mindre Digte 1791, S. 81.
«Jeg drak min Konges Skaal, og derpaa synge vilde
Om den, som danske Mænds og Norskes Adelsbrev
Med faderlige Træk ved Indfødsretten skrev ....
.... Blandt norske Klipper fød, jeg Kongens Landsmand er.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
