Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
504
Den norske’ Historie
Virkning, om man end ikke saa den straks eller ikke vedkjendte
sig den under det første Indtryk af de Begivenheder, der
ledsagede Struensee’s Fald.
Denne Sammenhæng gjorde sig paa en Maade ogsaa gjældende
efter Regjeringsskiftet il784. Ligesom det BernstorfFske Ministerium
hyldede fremfor sin Forgjænger liberale Synsmaader, saaledes tog
det ogsaa fremfor sin Forgjænger Hensyn til de særlig norske
Interesser. Allerede i den i 1785 offentliggjorte Finansplan, der
kunde kaldes den nye Regjerings Program, blev dette Hensyn
særlig akcentueret. Et Par Aar efter ophævedes de danske
Herregaardseieres Monopol paa at forsyne det søndenfjeldske
Norge med Korn. Nordmændene fik paanj’ Tilladelse til at
anlægge Brændevinsbrænderier, hvilket var bleven dem forbudt af
det forudgaaende Proprietær-Ministerium, for at de danske
Herre-gaardseiere ogsaa ad den Vei kunde berige sig paa Norges
Bekostning. Handelen paa Finmarken blev frigivet. Til Fremme
af Bergverksdriften blev det Kongsbergske Berg-Seminarium
udvidet og forbedret o. s. v.1
Alt dette gjaldt alene Norges rent økonomiske Interesser, og
der skete herved ingen Indrømmelse ligeoverfor de norske
Selvstændighedskrav. Men man var nøisom, og den BernstorfFske
Regjering opnaaede øiensynlig en lignende Popularitet i Norge
som i Danmark, skjønt den ikke paa langt nær indlagde sig slige
Fortjenester af det førstnævnte Land som af det sidste. Vi møder
ved Aarene 1788—1790 hos det norske Folk en Loyalitets-Flom
aldeles svarende til den, der ved disse Tider gik gjennem det
danske. Da Kronprins Frederik vendte tilbage fra det saakaldte
Felttog («Tyttebærkrigen», som det kaldtes af Rønderne i Norge),
blev han i Kristiania, ikke mindre end i Kjøbenhavn, modtaget
som en Aleksander. «Ved Vaterlands-Rro,» — lieder det i
Reret-ningen i «Intelligents-Sedlerne»,2 — «hvor Forstæderne ende og
selve Staden begynder, blev Hans kgl. Højheds Vogn, hvori
Højst-samme sad tilligemed Prins Carl af Hessen, omringet med
saadanne Frydeskrig og Hurraraaben, at Luften gav sterkeste
Gjenlyd deraf, og i den enthusiastiske Glæde spændte man Hestene
fra Vognen, der blev trukken giennem Ryen lige til Hotellet af
lutter brave Mænd, saasom Hr. Nielsen, Eidsvolds Jernværks
Proprietaire, Hr. Monsen, Hr. Tullin og mangfoldige liere, alle
velklædte og conditionerte Folk, og andre gik bagefter Vognen,
saa at den blev mere baaret end trukket med utrolig
Gesvindig-hed gjennem Gaden og bestandige Fryderaab: velkommen dyre-
1 Ørsted, Af mit Livs Hist. II. S. 69. 90-93, 139-40 o. fl. St. - Holm, Den
of-fentl. Mening etc. 1184—1199, S. 55—56.
2 Aarg. 1188 No. 41.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
