Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politiske og nationale Stemninger hos del norske Folk 1772—1807 5 1 3
bare Prins», o. s. v. Kronprinsens Formæling i 1790 feiredes med
Fester rundt omkring i de norske Byer ligesom i de danske. Om
Festen i Kristiania heder det, at den «blev høitideligholdt med al
den Pomp og Følelse af inderlig Glæde, som kunde udtænkes».
Der blev affyret «3 Salver af paraderende Regimenter og
Borgervæbningen .... Efter denne 3-dobbelte Salve fyldtes Luften med
et 3-dobbelt Frydeskrig af alle, som ved den utrolige Mængde af
forsamlede Mennesker overgaar al Beskrivelse». I Kragerø
«indtog man til Ære for de høje Formælede et udmærket
Middags-maaltid, hvorved paa Bordet var anbragt et til denne Højtid
forfærdiget Opsats af 3 Etager, opført paa en Piedestal, paa hvis
Plade saaes det høje Pars Buster med Navnetræk ziret med
passende Sindbilleder og Inskriptioner, saaledes inventeret, at samme
ved Aftensmaaltidet, under da mellem Kolonnerne hist og her
appliceret Illumination, afgav en pompeus Anseelse» o. s. v.1 —
Naar disse norske Festligheder faldt noget tarvelig ud,
sammenlignet med de kjøbenhavnske, har det vist ikke været Viljen, det
skortede paa, men bare Evnen.
Et enkelt Alvorsord blandede sig dog mellem alle disse
«Fryde-skrig». Kronprins Frederiks norske Reise blev nyttet som
Leilighed ikke bare til at fremkomme med taabelige eller vamle
Smigrerier, men ogsaa til at minde ham om det Lands Sag, der
i saa lange Tider havde staaet under Oldenborgernes Scepter og
alligevel vedblev at ligge dem saa fjernt og være dem saa
ligegyldigt, at det regnedes for noget stort, at en af dem tog sig en
Sviptur derop. Tyge Rothe udgav sin Brochure: «Om nogle
Danmarks og Norges Fordringer til hinanden i Anledning af
Kronprindsen Rejse til Norge», hvori han opstillede et helt nyt
Program for den dansk-norske Stats Styrelse.
Trods alle Talemaader om Tvillingriger (eller Tvillingriget),
lige Børn, Landsfaderlighed, som var blevne gjængse, siden det
attende Aarhundredes Filosofi havde taget Livet af den
theologiske Lære om Kongedømmets ubetingede Herskerret, vedblev
Norge at behandles og betragtes som Biland, Danmark som
Hovedland, og i Overensstemmelse dermed blev ogsaa alle for
Rigerne fælles Institutioner nævnte udelukkende efter Danmark;
Rigerne stod under «dansk Scepter», styredes af det «danske
Can-celli», forsvaredes af den «danske Flaade» o. s. v. Tyge Rothe
krævede en Forandring i disse Forhold. Han fastholder
naturligvis Helstaten; de to Riger skulde være ét, men de skulde
stilles paa lige Fod; Kongen var ligesaarneget norsk som dansk, og
det skulde vise sig ikke bare i Ord, men i Gjerning. «Der maa
1 «Intelligents-Sedlerne» 1790 No. 37—41.
33 — Sars: Samlede Verker II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
