Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
506
Den norske’ Historie
for ingen Del siges, at Norge fordrer af Danmark. Det maatte
jo synes, som menede man, at Kongen var mere Danmarks end
Norges Mand; men hvor falsk var denne Tanke! Det stolte Norge
kan have at bede sin Monark om det det eller det; men det skal
ikke og det vil ikke begiere af Dannemark; det begierer igjennem
Rigets Statsraad, Rigets Cancellie, Rigets Kammer; det venter
endog, at i vor Curial-Sprog skal skal engang indføres den ædle
Tone, at Stats-Collegier, hvilke ere for hele Staten, de benevnes
ikke efter en enkelt Del af Staten».1 De to Folk skulde være ét,
men ikke ved nogen Art af Tvang. De «skulde bindes til
hinanden med bløde og tekkelige Baand». «Der ere Forbindelser,
hvis Nødvendighed let kunne glemmes, naar de ei med fin og
godmodig Visdom haandhæves, og hvilke da kunne vorde ansete
som tunge Afhængigheder. Det maa betænkes, at
Lovgivnings-og Finants- og Kammermand, hvis han vil arbeide til varigt Gavn,
og sig til varig Ære, bør lade Folkenes høje Rettigheder være
Grundvold for hvert sit endog partialest Anlæg.» De maa
betænkes, «at Folkene i een Tid kunne være dorskgjorte ved langvarigt
Tryk, og at de da slæbe taaligen frem under haanlig og haard
Behandling, men at i en anden Tid Folkenes Fornuftighed og
Tilfredshed er det ene Middel, hvorved Vanheld og Omstj rtninger
kunde afværges». Nordmændene havde havt og havde fremdeles
Grund til at føie sig brøstholdne ved Foreningen. «Der maa
vides, hvad dansk, det være Kjøbenhavns eller Jorddrotstands
monopolske Geist har anrettet.» Og «endnu til disse Dage kunde
det vare ved, at Norge ikke kiendtes; det kunde vare ved, at man
holdt det under Kornhandels og andet Tryk, som vilde man
anvende det vederstyggelige Coloni-Systems Principer; det kunde
vare ved, at man sendte det Embedsførere, baade verdslige og
geistlige, baade høie og låve, hvilke vare som fremmede blandt
det Folk, der har den bestemte, særegne, men vist og
høieNatio-nalkarakteer». Saaledes burde det ikke vedblive at gaa. Norge
burde,,baade for sin egen og for Danmarks Skyld, faa sine
rimelige Ønsker opfyldt, deriblandt først og fremst Ønsket om et eget
Universitet. Rothe udbreder sig udførlig over denne Sag, som
han kalder Norges «Velfærds-Sag», og om hvilken han mener, at
den ligger Nordmændene om «nær om Hjerte». Han mener
ligeledes, at det er Nordmændene bekjendt, hvilke Grunde man gjør
gjældende mod Opfyldelsen af dette deres Ønske, deriblandt «at
Norge bør bindes til Danmark ved Afhængigheder og
Subordination». Han kalder dette «et slemt, et machiavelsk, et
hadværdigt Sophisteri». Han udtaler sig for, at der blir taget «saa skarp
1 Om nogle Danmarks og Norges Fordr. etc. S. 11—12.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
