Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politiske og nationale Stemninger hos del norske Folk 1772—1807 5 1 3
Hensigt paa Statens Deles Særskilthed» som ske kan, «uden at
gjøre Brud i Statsforvaltningens Enhed». Der kunde, mener han,
være Føie til, at «det store, langt bortliggende og i Henseende
til sine Anliggender og Næringsveje Dannemark saa ulige Norge»
fik sine særskilte «provinciale Kammere og
Commercie-Commis-sioner», — fremdeles at det blev særskilt repræsenteret inden de
kjøbenhavnske Regjerings-Kollegier. «De tydske Provinser have
jo deres Cancellie og de ville forvist ei undvære den Herlighed;
de havde ogsaa høiligen Uret, om de ei holdt meget paa at have
særegne Mænd til at behandle deres Anliggender og til at bære
dem lige frem for Monarken. Derved sker jo dog ikke
Sammenstød imellem Statsdelenes Interesse; derved forfordeles eller
trykkes jo dog ikke en Deel paa det den anden Deel skulde vinde.
Saadant kan jo ikke skee, naar den Statstjener, der har kun een
Deel af Staten betroet til hans embedlige Nidkierhed, har at
frembringe sine Ideer i det for alle Statens Dele undereet
tænkende og raadgivende Statsraad. I dette, hele Staten overskuende
Raad er ingen partial Nidkierhed eller Yndest; her er Syn paa
det ene Hele; her er et den hele Statens Raad.»1
Disse Udtalelser af en i den danske og norske Folkemening
saa høitstillet Tænker, som gik ud paa at anbefale en Ordning af
Tvillingrigernes indbyrdes Forhold, saa helt forskjellig fra den,
hvorved Regjeringen hidtil var bleven staaende, kunde ikke andet
end vække stor Opsigt, særlig hos Nordmændene. Naar Tyge
Rothe, den danske Mand, hvis udpræget dansk-patriotiske
Sindelag og Standpunkt var velkjendt, kunde optræde saa varmt, med
en slig «brændende Stylus» (Wergelands Udtryk iMnemosyne), til
Fordel for Norges Krav paa en af Danmark mere uafhængig
Stilling, hvor rimelige og retfærdige maatte da ikke disse Krav
være fra norsk Standpunkt, hvor aldeles stemmende med de af
den nyere Filosofi hævdede sunde Styrelsesmaksimer! Vi mangler
da heller ikke udtrykkelige Vidnesbyrd om, at Rothes Bog er
bleven modtaget med Glæde og Taknemmelighed og hilset som et
betydningsfuldt Tidens Tegn inden norske Kredse. Nordal Brun
udtaler sig om den i et Brev af 14 Juni 1788 til Zetlitz paa
følgende Maade: «Det gaar Nordmanden, naar han har læst den,
som det gik en gammel, gudfrygtig Pige, der havde for Skik til
de fleste Livets Begivenheder at anvende nu hele Vers, nu enkelte
Udtrykke af den gamle Salmebog. Man troede, hun tænkte intet
mindre end paa at giftes, og at hendes Andægtighed vilde give
den første dristige Bejler en velfortjent Kurv. Imidlertid træder
1 Om nogle Danmarks og Norges Fordr. etc. S. 4, 13—15, 69, 71—74, 75 ff. S.
12-13.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
