Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
508
Den norske’ Historie
en rask Fyr ind i hendes tarvelige Bolig, frembær sit Ærinde
uden Omsvøb og begjærer hendes Haand og Hjerte. Hun tier,
seer ham længe stivt i Øinene og endelig tager hun til sit Sprog,
istemmer sin Salme og besvarer hans varme Andragende med
dette taknemmelige Udtryk: Eia, hvor vel du veed min Tarv og
Trang! — Alvorlig talt! Bothe, den danskfødte Nordmand, tænker
med vor Sjæl, taler med vor Tunge, sympathiserer med vor Aand,
og faar han ikke efter Døden sin Bautasten blandt vore Heltes
Gravhøje, saa er mit Fædreland utaknemmeligt.»1 En af Norges
mest ansete Mænd paa denne Tid, Naturforskeren og Topografen
Hans Strøm, optog den af Bothe indledede Diskussion og udgav
en Piece under Titel: «En Nordmands Fordring til sine
Landsmænd i Anledning af Bothe’s Dannemarks og Norges Fordringer
til hinanden».2 Han bringer her «den ærlige danske Mand» en
varm Tak, fordi han har villet være hans Fædrelands Talsmand,
og klager i Sammenhæng dermed bittert over den i Norge
raadende Mangel paa Almenaand og Interesse for offentlige
Anliggender. Nordmændene er, siger han, henfaldne i en Sove-Syge,
der ikke tillader dem at arbeide for sit Lands Vel; men
Kronprinsens Beise vil, haaber han, vække dem, og han gaar saa
dernæst over til at omhandle forskjellige Ønsker eller Krav, som
man fra norsk Synspunkt havde Føie til at gjøre gjældende,
deriblandt Krav om Ophævelse af Kornmonopolet og hvad han
kalder «Norges retmæssige Fordring paa eget Universitet», der
bør søges gjennemført trods «alle de Hindringer, som det
kjøben-Academi kunde lægge i Vejen, saa at Ret dog engang kan blive
Bet og triumphere mod Uret og Usurpation».
For denne sidste Sag havde Strøm allerede tidligere indlagt et
godt Ord. «Kort før Kronprinsens Bejse til Norge,» fortæller
han, «vovede jeg at tilskrive Hs. kgl. Højhed selv om det Norske
Academi; ja, vel vidende, hvorlidet en eneste Mands Stemme
kunde gjælde i en saa vigtig Sag, lod jeg det ikke blive derved,
men søgte ved Skrivelse at bringe de fleste af Bisperne og andre
formaaende Mænd i Landet paa min Side, i Haab at en saa
enstemmig Bøst af Mange destomere skulde trænge ind for
Thro-nen.» Da Kronprinsen siden kom til Norge, fik Strøm to Gange
Leilighed til at tale med ham om Universitetssagen, nemlig først
ved Skydsskiftet paa hans Prestegaard Eker og dernæst, da
«Talén her altfor hastig blev afbrudt», ved en Audiens Dagen
efter i Drammen. Under Kronprinsens Ophold i Throndhjem
blev han atter mindet om den samme Sag. Videnskabsselskabets
Vicepræses, Stiftsprovst Hagerup, fremhævede i sin Velkomsttale
1 Cit. efter J. N. Brun, Gammelt og Nyt om Johan Nordal Brun (1878) S. 510—20.
2 Tillæg til «Intelligents-Sedlerne» 1788 No. 25.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
