Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politiske og nationale Stemninger hos del norske Folk 1772—1807 5 1 3
til ham Nødvendigheden af et Universitet for Norge og paastod
Muligheden af at bringe det tilveie uden nogen Udgift for
Regjeringen.1 I en anden offentlig Henvendelse til ham i Anledning
af hans Komme til Thrøndelagen blev det sagt: «Vi tro et
Aca-demi i Riget nødvendigt, at ikke den studerende Ungdom skal
fordærves og Familjerne ødelægges. En Bank i Riget tro vi at
ville gjøre Handelen ret levende og hindre Uvedkommende at
dele Fordelen af Landets Exporter med de Vedkommende.»2
Udentvivl har disse Anliggender ogsaa ved andre Leiligheder
været bragte paa Bane for Kronprinsen under hans norske Reise.
«Hans kgl. Højhed indlod sig i Samtaler om Tingen og gav sit
Bifald til vore Ønsker,» fortæller en af de ivrigste Forkjæmpere
for et norsk Universitet (J. N. Wilse). Men videre kom det
heller ikke. Forsaavidt nogen for Alvor havde haabet, at
Kronprinsens norske Reise skulde bringe Landet et varigt Udbytte og blive,
som Strøm udtrykker sig, «en merkværdig Tidspunkt i dets
Historie», blev han skuffet. Norges Styrelse fortsattes i de gamle
Spor, undtagen paa det rent økonomiske Omraade, hvor
efterhaanden mere liberale Grundsætninger gjorde sig gjældende.
Efter Aar 1788, der af Nicolai Wergeland betegnes som «den
anden Epoke i Debatterne over det norske Universitet», hengik
flere Aar, i hvilke denne Norges «Velfærdssag» atter synes rent
glemt. Først i 1793 blev den optaget paany. Det var en
danskfødt Mand, Sogneprest til Eidsberg, J. N. Wilse, der indledede den
«tredie Epoke», ved at indbyde sine «norske Medborgere og
Landsmænd» til et Møde i Kristiania for at drøfte Sagen og aabne en
Subskription til dens Fremme. Begyndelsen syntes ikke synderlig
lovende. Wilse var en ivrig og velmenende, men temmelig indskrænket og
forfængelig Mand og en mere flittig end heldig Forfatter. Hans
«Indbydelse», paa 4 tættrykte Kvartsider (Tillæg til
«Intelligents-Sedlerne» 1793 No. 13) handler ligesaameget om ham selv og
hans private Greier som om Universitetet og er affattet i en, selv
fra den Tids Smags-Standpunkt seet, naragtig højtravende Stil.
«Den Ulyksalighed,» heder det t. Eks., «som rejser sig deraf, at
dette Rige har intet Akademi i sit Skjød, ... er af det Slags,
hvorover Naturen maa sukke, Fornuften selv ivre sig og
Forældres Hjerte bløde.» Alligevel blev denne «Indbydelse» et
Aktstykke af ikke ringe Retydning i Universitetssagens Historie. For
det første fremkaldte den baade i Danmark og Norge en offentlig
Diskussion af Sagen, mere livlig og indtrængende end nogen
tidligere. En Mængde Penne bleve satte i Bevægelse, baade for og
imod. Blandt Sagens Modstandere fandtes ogsaa Nordmænd, og
1 Minerva 1789, II. (Mai.)
2 Minerva 1789, III. S. 253.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
