Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
510
Den norske’ Historie
det var endog en norsk Forfatter, nemlig den høit anseede
Filosof Treschow, dengang Rektor ved Kathedralskolen i Kristiania,
der fremsatte de vægtigste Grunde mod, at Norge fik eget
Universitet. Den overveiende Flerhed at dem, der offentlig udtalte sig
om Sagen, udtalte sig imidlertid til Gunst for den, og navnlig
viste det sig nu paa en aldeles umiskjendelig Maade, at den var
Gjenstand for meget udbredte og levende Sympathier inden det
norske Folk. Mange Nordmænd skrev til Fordel for den, mange
viste sin Interesse for den, ikke bare i Ord, men i Gjerning, ved
at tilbyde Pengebidrag, tildels ganske anselige.
Medens den offentlige Diskussion af Universitets-Spørgsmaalet
var i fuld Gang, blev det af Wilse tillyste Møde afholdt i
Kristiania d. 4. Juni 1793. Nogle og firti Personer indfandt sig, — «mest
Videnskabsmænd». Der holdtes Taler, fremlagdes Breve og
Betænkninger, og tilsidst valgte man en Komité, som skulde
overveie, hvad der videre var at foretage, og hvad der hørte til
Stiftelsens Anlæg. Komiteen besluttede i sit første Møde at udsætte
en Præmie for Besvarelsen af det Spørgsmaal, «hvorledes et
Universitet i Norge kunde indrettes til største Nytte for Landet, med
Hensyn til Tidernes Kultur og Videnskabernes Tilstand». Der
indkom 14 Besvarelser, af hvilke en, forfattet af Christen Pram,
tilkjendtes den udsatte Pris, medens en anden, af C. D. U.
von Eggers, Prof. juris ved Kjøbenhavns Universitet, fik
Accessit. Begge Afhandlinger blev trykte i Kristiania (1794 og
1795) og fremkaldte Recensioner og Betænkninger og tjente
til at vedligeholde den offentlige Diskussion og dermed
ogsaa Folks Interesse for Sagen. Endelig fuldførte Komiteen sit
Hverv, idet den 18 April 1795 indgik med en udførlig motiveret
Ansøgning til Kongen om Oprettelse af et norsk Universitet. I
Ansøgningen fremhæves, ved Siden af de rent praktiske Grunde,
ogsaa Hensynet til den sterke Stemning for Sagen, der gjorde sig
gjældende hos det norske Folk. «At det ikke er vort Ønske alene,
men Nationens i Almindelighed, det beviser alt i denne Sag
passerede, det beviser alt, hvad der er skrevet om Sagen, det tro vi
ogsaa bevises ved de hermed følgende originale Breve, hvormed
vi have fordristet os til at geleide vort Andragende. Ikke vi
altsaa, men Deres Majestæts norske Folk anholder om denne
Velgjerning for sig selv, sit Fædreneland, sine Efterkommere.
Fader-ligen har Deres Majestæt lettet Adgangen til Næring for Deres
norske Undersaatter ved Kornhandelens Frigivelse; ligesaa
fader-ligen ville Deres Majestæt nu ogsaa lette Adgangen for os til
Kundskab og Lys! Det skulde virkeligen være fornærmeligt imod
en Regjering som vores, der gaar frem efter saa rigtige
Grundsætninger og besjæles af saa rene Hensigter, om vi her vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
