Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politiske og nationale Stemninger hos del norske Folk 1772—1807 5 1 3
søge at igjendrive de Grunde, som en falsk Statskunst kunde
betjene sig af til at bestride vort Forlangende; under en saadan
Regjering kan Spørgsmaalet kun blive, om et Universitet i Norge
vel kunde være nyttigt for Norge, om det norske Folk kunde
derved blive bedre og lykkeligere.» Komiteen gjør tilslut Rede
for Sagens økonomiske Stilling og udtaler derunder det Haab, at
der ved frivillige Gaver skulde kunne tilveiebringes en saa stor
Sum, at ialfald det første Anlæg ikke vilde blive til Byrde for
Statskassen. «Vi love os dette, ej alene af den almindelige og
varme Deltagelse, hvormed Ønsket er yttret, men ogsaa af de
betydelige Tilbud, som af Nogle allerede ere gjorte.»1
Den 27de November 1795 fik man Svar i en kgl. Resolution,
der afslog Ansøgningen og angav som Grund hertil, at «de af
Supplikanterne til et Universitets Oprettelse i Norge opgivne
Kilder dels efter de over saadanne Fonds allerede fastsatte
Bestemmelser dertil ei kunne anvendes, dels at nogle først efter mange
Aars Forløb ville blive existente og forresten ere for ubetydelige
til en saa kostbar ny Indretnings Vedligeholdelse».2
Man vilde i Norge ikke fæste nogen rigtig Tro til, at dette var
den sande Hovedgrund. Man formodede, at der ståk politiske
Hensyn bagved, og at Afslaget i Virkeligheden var motiveret af
den «falske Statskunst», der af Universitetskomiteen blev
stemplet som noget saa utænkeligt hos en saa oplyst Regjering.3 Og
at man var paa ret Spor ved at formode noget saadant: derom
kan der ikke være mindste Tvivl. Kronprins Fredrik ytrede ved
en senere Leilighed4 til en dansk Søofficer, at Norge aldrig skulde
faa eget Universitet, saalænge han kunde afværge det. Den faste
Beslutning, der giver sig Udtr}Tk i disse Ord, har ganske vist ikke
bare havt sin Grund i den med Helstatssystemet nedarvede og
tilvante Utilbøielighed til at «sprede Statens Kræfter». Vi ved,
at Beslutningen blev opretholdt til det yderste, — Norge fik
virkelig ikke noget Universitet, saalænge det paa nogen Maade stod i
Fredrik VI.s Magt at afværge det; — vi maa tro, at han og hans
Raadgiveres Forhold i dette Punkt har været bestemt af et andet,
endnu mere presserende Hensyn: Tanken paa den vaagnende
Selvstændighedsaand hos Nordmændene, Frygten for, at denne
Selvstændighedsaand kunde blive en Fare for Rigernes Forening.
Vi ved, at en saadan Frygt var over de danske
Regjerings-mænd i den sidste Menneskealder af det attende Aarhundrede
1 Andragendet trykt i «Hermoder» No. 2 S. 101 ff.
2 Her moder No. 6.
3 Monrad, det norske Universitets Stiftelse, S. 16—17, 85.
4 Werlauffs Erindringer, Dansk hist. Tidsskr, 4. Række, IV. S. 322. — Werlauff
blander her sammen Begivenheder, der tilhører forskjellige Tider; det synes
rimeligst at henføre Kronprinsens Vtring til Tiden efter 1795,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
