Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politiske og nationale Stemninger hos del norske Folk 1772—1807 5 1 3
opmerksom Iagttager for at indse, at den holdt paa at skifte
Karakter, — at den holdt paa at gaa over fra at være, — hvad den
var i de første Menneskealdere efter Enevældens Indførelse, —
en Støtte for den bestaaende Tingenes Orden, ’en paalidelig
Tjener, som Autoriteten kunde kalde paa, naar den trængte en
Ekstra-Haandsrækning, og som gik hen og lagde sig igjen, naar man
ikke mere havde Brug for den, — til at blive en Oprører eller
en brysom, paatrængende Forbundsfælle, der vilde gaa sine egne
Veie og stillede sig sine egne Maal og Opgaver, — at den begyndte
at blive, hvad den før ikke havde været, utilfreds, urolig,
speidende ud i Fremtiden, higende efter Forandring, — at den
begyndte at slide i Baandene, der holdt de to Tvillingriger sammen,
om end vistnok fordetmeste uforvarende eller uden nogen Tanke
om at rive dem over.
Gjennembruddet, da den først træder frem med denne nye
Karakter eller i denne forandrede Skikkelse, fandt øiens3mlig Sted
i Trykkefrihedstiden 1770—1772. Vi har i det foregaaende omtalt,
hvorledes Nordmændenes Nationalfølelse i Løbet af det attende
Aarhundrede og særlig siden Aarhundredets Midte modtog en
Bække Impulser, som maatte virke til at gjøre den sterkere, mere
vaagen, mere klar over sig selv. Hvad der saaledes i det skjulte
var forberedet, kom op i Dagen i Trykkefrihedsaarene. Det
hidtil saa tause Norge begyndte at tale; det vilde ikke længer lade
sig nøie med at spille Husmandsrollen og at yde i navnløs
Ube-merkethed Tilskud til den danske Ståt, den danske Historie og
Literatur; det krævede at være noget for sig selv og at have noget
for sig selv; Nordmænd samlede sig under eget Merke paa
Literaturens Omraade, og Norsk blev Benævnelse paa en egen
Smags-og Aandsretning forskjellig fra den danske, i visse Maader endog
skarpt modsat denne. Om man tidligere havde kunnet gjøre sig
Illusioner i Hensyn paa Tvillingrigernes «fuldkomne Enhed», —
nu maatte det blive umuligt for dem, der havde Øine i Hovedet
og vilde bruge dem; nu maatte enhver nogenledes skarpsynet og
uhildet Iagttager indse, at de to Folk, trods alt Fællesskab og
trods al Uniformitetspolitik, ikke havde vokset sammen og aldrig
vilde komme til at gjøre det, — at de tvertom ved enhver
fremadskridende Bevægelse sondrede sig skarpere ud fra hinanden, og
at deres Fremtidsveie maatte blive forskjellige, som deres
Fortids-veie havde været det.
Paa den anden Side kunde intet være tj’deligere eller mere
utvivlsomt, end at der var og vilde vedblive at være meget, som
holdt dem sammen. Den norske Særfølelse, saadan som den
artede sig i Trykkefrihedsperioden og de nærmest følgende Tider,
var i Begelen, endog hos de allerivrigste og mest oplyste Patrioter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
