Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
516
Den norske’ Historie
sterkt bundet og begrænset ved andre Følelser eller Traditioner,
der drog i en anden Retning eller stillede sig i Veien for den,
saa den ikke kunde se Maalene, mod hvilke den havde at styre.
Først og fremst deriblandt Loyaliteten, — Hengivenheden for det
oldenborgske Kongehus. Vi har nævnt, at denne Følelse i den
officielle Rangordning vedblev at være No. 1. Og den virkelige
Rangordning stemte udentvivl hos de fleste nogenlunde overens
dermed lige til Foreningens allersidste Tider. Man pleiede at
sige og mene, at disse to, — Kjærligheden til det norske
Fædreland og Kjærligheden til det fælles dansk-norske Kongehus, —
faldt sammen, harmonerede paa det fuldkomneste med hinanden.
Det forholdt sig ikke saa. Der var i Virkeligheden en afgjort,
principiel Modsætning mellem dem; begyndte man først for Alvor
at drage Konsekvenserne af sit norsk-patriotiske Standpunkt,
varede det ikke længe, før man stødte an mod den ubetingede
Troskabs- og Lydighedspligt ligeoverfor Kongehuset. Men
saalangt vaagede bare en og anden sig; de allerfleste bøiede af, inden
de kom did; Fædrelandskærligheden blev holdt nede paa de
uklare famlende Feststemningers Standpunkt, fordi man ikke
turde være sig bekjendt noget saa forskrækkeligt som den Ting:
at vige mindste Haarsbred af fra den arveundersaatlige Troskab,
hvori Nordmændene havde sat sin Folkeære siden umindelige Tider.
Det kunde ikke være anderledes, end at hos alle nogenledes
oplyste Nordmænd maatte de nve politiske og nationale Synsmaader,
der vandt Indgang i Oplysningstiden, og Indtrykket af de
samtidige Verdensbegivenheder under den franske Revolution virke
til at undergrave denne gammeldags Loyalitet; men man blev
sig fordetmeste ikke bevidst noget saadant; man holdt fast ved
de gamle Former og Formularer, uden at gjøre sig Rede for, at
Indholdet var bleven forandret og ikke længer vilde rigtig passe
til dem; Loyaliteten vedblev at staa for den almindelige
Bevidsthed med uformindsket Glorie, hævdende sin gamle Plads, —
tilsyneladende uden Afkortning; det Nye, som var kommet til,
skjulte sig bag den eller dukkede bare en og anden Gang frem
og teede sig saa stilfærdigt, at man ikke indsaa, at der var en
Modsætning tilstede, og at der kunde blive Strid. Den engelske
Forfatterinde, Mary Wolstonecraft, der i 1795 opholdt sig nogen
Tid i adskillige af de østlandske Smaabyer og synes at have
været en meget god Iagttager, fortæller om Kjøbmændene og
Skipperne i disse Smaabyer, at de havde Sympathi for den
franske Republik og sang republikanske Sange under megen
Jubel, uden at dette gjorde mindste Skaar i deres Hengivenhed
for Kronprins Frederik, og, — føier hun til, — saavidt man kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
