Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politiske og nationale Stemninger hos del norske Folk 1772—1807 5 1 3
dømme efter Rygtet, ser det ud til, at Kronprinsen fortjener deres
Hengivenhed.1
Det maa merkes, at, om der i denne Tids Begivenheder og
ledende politiske Ideer var meget, som maatte virke til at
undergrave den arveundersaatlige Devotion, saa var der paa den anden
Side Forhold, som maatte virke til at styrke den. Vi har nævnt,
at Ministeriet af 1784 eller den af Kronprins Frederik nominelt
præsiderede Styrelse maa ansees for den bedste, som den
dansknorske Ståt nogensinde har havt. Den var mild og liberal og
talte i sin Midte flere udmerket dygtige Mænd, hvis Navne er
knyttede til vigtige og velgjørende Reformer paa liere Omraader.
Den udviste en Velvilje og Interesse for Norge, som gik ud over
det sedvanlige. Naar det maa siges, at den i det hele brugte sin
Magt paa en skaansom og hensynsfuld Maade, saa gjaldt dette i
en ganske udpræget Grad ligeoverfor Norge og Nordmændene.
De Skattebyrder, som paahvilede Landet, var lette i Forhold til
dets Bæreevne og i Forhold til, hvad Danmark og
Hertugdømmerne samtidig maatte udrede,2 og Regjeringen vilde ikke trods
den mest presserende Finansnød indlade sig paa at forhøie dem.
Den vogtede sig overhovedet med en til Ængstelighed grænsende
Omhu for ethvert Skridt, der kunde tænkes at ville vække
Mis-nøie som Indgreb i gode gamle Sedvaner eller Rettigheder, og, naar
den besluttede sig til at foretage en eller anden Forandring i den
hævdede Tingenes Orden, skete det gjerne først efterat den ved
vidtløftige Forhandlinger havde sikret sig mod en saadan
Eventualitet. «Man kan ikke andet end berømme den faderlige
Mildhed, som dette Lands Styrelse udviser,» siger Franskmanden
Latocnaye, der reiste i Norge i Aaret 1798; — «man kunde fristes
til at sige, at den er altfor mild, altfor eftergivende i Hensyn paa
Udøvelsen af sin offentlige Myndighed. Inden den skrider til at
foretage den mindste Forandring, indlader den sig i endeløse
Underhandlinger, hvilket er saameget merkeligere, som Kongen ifølge
Forfatningen har Ret til at ordne alt efter sin Vilje; men man
kan sige, at han yderst sjelden gjør Brug af denne Ret. Jeg har
iagttaget et Tilfælde, der er betegnende for den Maade, hvorpaa
man pleier at gaa frem: Brevposten til de smaa Byer ved Kysten
1 «Letters ivritten during a short residence in Siveden, Norway and Denmark»
(London 1796) pag. 76.
2 Aall’s Erindringer. 2. Udg. S. 18—19. — Det er før fremhævet (ovenfor S. 371
—373), at Norge til Vederlag blev haardere medtaget i Hensyn paa militær
Udskrivning end de øvrige Statsdele; men herved er at merke, at Udskrivningen
dengang alene faldt paa Bønder, Fiskere og Sømænd. De saakaldt høiere
Samfundsklasser i Norge, — de, som paa den Tid var ene om at danne den
offentlige Mening, — følte ikke Trykket deraf og havde følgelig Grund til at anse sig
for begvnstigede fremfor sine Standsfæller i det øvrige Monarki i Hensyn paa
Byrder til Staten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
