Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
518
Den norske’ Historie
indtil Kristianssand gaar over Kristiania; derved føres den en
Omvei af hen ved tyve Mile, som man vilde kunne undgaa ved at
lade den tilbaads sætte over fra Moss til Tønsberg. I andre Lande,
i England selv, vilde man uden videre Omstændigheder have givet
Ordre til, at Posten skulde gaa den kortere Vei, men her har man
fundet det nødvendigt først at raadspørge Alverden og indhente
Underretning, om den eller den Person vilde samtykke i en
saadan Forholdsregel. Jeg har selv seet en Haug Papirer beskrevne
i den Anledning, der havde en Tykkelse af næsten en halv Alen.»1
Latocnaye var ivrig antirevolutionær og monarkisksindet og har
forsaavidt vel ogsaa været disponeret til at se en Forfatning som
den dansk-norske i det bedst mulige Lys; men hans Skildring af
den dansk-norske Regjerings store Mildhed og ængstelige Sky for
at øve Tvang eller Tryk eller for at indlade sig paa noget Skridt,
hvorved en eller anden blandt Undersaatterne kunde føie sig
forurettet eller forulempet, stemmer fuldkommen med, hvad vi ved
fra andre Kanter, og indeholder ingen Overdrivelse. Man vidste
ogsaa i Norge at vurdere disse Regjeringens Fortrin.
Nordmændene blev som Folk, som Nation tilsidesat og negtet Opfyldelsen
af Krav, der hørte til de allervigtigste, og som et Folk ikke kunde
opgive uden at opgive sig selv. Det fattedes heller ikke paa dem,
som indsaa og vidste dette og harmedes derover; men mange var
det ikke; idetringeste var det ikke mange, for hvem dette blev en
Hovedsag, der stadig sysselsatte deres Tanke og bestemte deres
Standpunkt. Paa den anden Side havde Nordmændene som
Individer det saa frit og bekvemt, som de kunde vente at faa det; de
var mindre regjerede, mindre brydde med offentlig Kontrol,
mindre udsatte for vilkaarlig Behandling fra Styrelsens Side end de
andre Folk paa denne Tid og kunde føie sig fremfor de fleste
fuldkommen tryg inden Grænserne af sin private Ret og sin
private Bedrift; dette var noget, som langt flere kunde forstaa og
sætte tilbørlig Pris paa, og de, som heri saa det ene fornødne
eller væsentlige ved et Samfunds Ordning, maatte være lidet
oplagte til at speide ud i Fremtiden, lidet tilbøielige til at ønske
nogen Forandring i deres Fædrelands politiske Stilling.
Den norske Patriotisme blev fremdeles stanset i sin Vækst
eller hindret fra at blive rigtig bevidst og klar over sine Maal
ved en anden, i sig selv meget agtværdig og berettiget Følelse,
nemlig Hengivenheden for Danmark og det danske Broderfolk.
Denne Følelse havde for en væsentlig Del sin Rod i den
arve-undersaatlige Loyalitet og flød vel ofte helt sammen med den,
men skilte sig ogsaa ud fra den og levede sit eget Liv, dragende
1 Promenade d’un Francais en Suede et en Norvége. II. p. 248—49,jvfr.259—60.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
