Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politiske og nationale Stemninger hos del norske Folk 1772—1807 5 1 3
Næring ogsaa fra andre Forhold. Vi har i det foregaaende
omtalt, hvorledes den blev til og rodfæstedes under Indflydelse af
Krigene mod Sverige i Slutningen af det 17de og Begyndelsen af
det 18de Aarhundrede, og under Indflydelse af den strengt
monarkiske Aand, som blev herskende i det samme Tidsrum, og af
den i 1660 gjennemførte Forandring i Rigernes statsretlige Stilling
til hinanden. I den følgende Tid indtraadte adskillige Forhold,
som maatte virke til at yderligere styrke den. Hvis det, som før
nævnt, allerede i Begyndelsen af det attende Aarhundrede var
almindeligt, at man i Danmark nærede Sympathi for
Nordmændene i Betragtning af deres mod det fælles Kongedømme udviste
Troskab og de norske Matrosers og Soldaters fremragende
Betydning for den fælles Stats Forsvar: saa naaede dog disse
danske Sympathier for Norge først sin rette Udvikling efter Midten
af Aarhundredet, i Sammenhæng med Oplysningstidens
demokratiske Aandsretning og Sværmeri for Naturen og Naturmenneskene.
Det var nu egentlig de norske Bønder, som var Gjenstand for
dette Sværmeri;1 men noget af den Glans, hvori «Odelsbonden»
kom til at staa for danske Oplysnings- og Fremskridtsmænd, faldt
ogsaa over det øvrige Folk og over Landet idethele. Hos de
fleste mere fremtrædende danske Forfattere fra sidste Halvdel af
det attende Aarhundrede, — J. S. Sneedorff, Tyge Rothe, Suhm,
Jacob Baden, Abrahamson, Rahbek, O. C. Olufsen o. flere, —
finder vi Norge og Nordmændene omtalt, og stadig omtalt paa en
Maade, der vidner om den varmeste Interesse og en saa bred
Erkjendelse af Landets Herlighed og Folkets mangehaande gode
og store Kvaliteter, at ikke den mest fordringsfulde
Norskheds-følelse kunde falde paa at kræve noget mere. Norge kaldes «den
skjønneste Del ef Tvillingriget»; Nordmændene faar de mest
smigrende Tillægsord: det «stolte», «højmodige», «ædle» Folk, — med
den «ypperlige» Nationalkarakter, — et Folk af «Kongesønner»
eller «Kongesjæle»,2 — et Folk, som man er stolt af at være
forenet med og ikke betænker sig paa at sætte over sit eget i
Hensyn paa naturlige Fortrin.3 Den nationale Vækkelse, der karak-
1 Se ovenfor S. 445 ff.
2 Minerva 1791, I. (Brev fra Norge af O. C. Olufsen). — 7". Rothe, Om nogle
Danmarks og Norges Fordringer, fleresteds. — Minerva 1788 III.
3 Saaledes t. Eks. Sneedorff, Samll. Skr. V. 50 ff.: «Idag tager vi (o: de
Danske,) een Nation til Mønster, i Morgen en anden .... Ved saadan slavisk
Efter-lignelse taber sig det Gode i vor Charakteer .... Dersom vi først engang kom
saavidt, at vi torde tænke noget af os selv. Men saasnart yttrer der sig ikke en
saadan Drift hos os, førend Publikum vaagner op af sin lange Søvn for at skrige
af een Hals mod alt, hvad der er nvt. Og da hjælper vore Monopoler, vor
slaviske Opdragelse i Husene og paa Skolerne .... til at kaste os tilbage i vores
forrige Uvirksomhed. — Vore Brødre, Nordmændene, have uden Tvivl mindre
af disse Fejl end vi. Arbejdsomhed, Tapperhed, Nidkierhed og Bestandighed ere
Egenskaber, af hvilke man kiender endnu dette Folk og i det en ægte Afkom af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
