Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
520
Den norske’ Historie
teriserer Oplysningstiden ifølge de nye politiske Idéer, og som
ogsaa gjorde sig gjældende i Danmark, aabenbarede sig her bl. a.
i en Reisning ligeoverfor det tyske Væsen, der bredede sig saa
sterkt og paa saa mange Omraader til Fortrængsel af, hvad der
var dansk. «Kampen mod Tj’dskeriet» spiller, som man ved, en
meget iøinefaldende Rolle i det danske Aands- og Samfundsliv i
sidste Halvdel af det attende Aarhundrede og blev ført med stor
Bitterhed og under almindelig Deltagelse. Under denne Kamp
vænnede Danskerne sig til at se i Nordmændene nyttige og
nødvendige Forbundsfæller. Tyskland var stort; det tyske
Herredømme i Danmark gammelt og vel befæstet; det var noksaa
naturligt, at man, ved at reise sig mod det, havde en Følelse af at
ville faa med Overmagten at bestille; Dansken alene vilde maaske
blive for svag; men Dansk og Norsk i Forening maatte kunne
greie det. Man vidste jo nok, at Dansk og Norsk ikke faldt
sammen; man kunde ikke undgaa at se, at der var en afgjort
Forskjel, i visse Maader endog ligefrem Modsætning mellem de to
Folk i Hensyn paa Karakter; men man var blind eller lukkede
sine Øine for de politiske og nationale Konsekvenser heraf.
Adskillige af de Egenskaber, hvori Tyskerne mentes at have et
Fortrin fremfor de Danske, — de «egentlige Danske», — dem gjenfandt
man netop hos Nordmændene i ligesaa høi eller endnu høiere Grad,
— som t. Eks. den «nationale Selvfølelse» eller «Livligheden».1 De
de gamle Normænd. Disse Egenskaber bemerkes let, endog af Fremmede, som ikke
have været i Landet, og som kiender Nationen kuns af dem, som de have seet
hos os. Og dog er i dette Land kuns fire offentlige Skoler; den største Del af
Nationen er Bønder, Jægere og Fiskere; der er ikke mange Stæder, kuns faa af
dem, som man her i Landet kalder skikkelige Folk, og endnu mindre Lærde og
Fornemme. Men saa er der og ingen livegne Bønder, ingen adelige Borgere,
ingen monopoliserte Lærde, ingen stolte Herremænd, og følgelig ingen fødte Trælle,
ikke mange Pedanter, Modenarrer og privilegerede Lediggjængere. Nationen
danner sig selv; den er endnu uden Konst, hverken mere eller mindre end hvad
Naturen har bestemt den til, — et Folk, som i de fles.c Ting tænker alene og
uden megen Hjælp, men hvis Sjæle tillige ere sterke nok for at vove at tænke
selv, og som, uden at have anden Læremester end en frugtbar og virksom Geist,
har bragt det saavidt, at Bønderne ikke alene have lært sig selv de fleste
fornødne Haandværket men og frembragt undertiden Originaler og Mesterstykker
. . . . Med saamegen Lyst til at tænke forener dette Folk en Dristighed til at tale
og handle, som det tænker, og dette gjør dem baade nidkiere og bestandige i
deres Foretagender. Ingen kielen Opdragelse eller Trældoms-Frygt har endnu
svækket denne Styrke. De elske deres Fædreland, fordi de fra Barndommen af
vænnes til at taale dets Luft og anføres til saadanne Beskjæftigelser, hvortil
Naturen har dannet dem. De er modige til at forsvare det, fordi de tillige med
Fædrelandet forsvare deres egne Eiendomme og Bettigheder. Alle, indtil Almuen,
ere Patrioter, og i Bønderne lever endnu den gamle nordiske Geist; men hvor
er den hos os? Den har dog været der engang, og Naturen er endnu den samme.
Dersom Aarsagerne til denne Forskjel ere saadanne, som jeg her har anført, da
bør Nordmændene ikke misunde os, om vi end i andre Ting kunde synes at
have nogle Fordele fremfor dem.»
1 Se en Afhandling i «Minerva» 1790, II. S. 74 ff. «Er der nogen Grund til
den Uvillie, der skal være mellem Danske og Tvdske?» — Afhandlingen er for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
