Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politiske og nationale Stemninger hos del norske Folk 1772—1807 5 1 3
to Folk supplerede altsaa hinanden, og de havde jo, trods al
Forskjel, gjennem saa lange Tider arbeidet sammen i den bedste
Overensstemmelse; det maatte da vel kunne ske herefter ogsaa,
og derved vilde den danske Nationalitets Fremtid være paa det
bedste betrygget. Denne Tankegang, som findes udtalt eller
antydet paa flere Steder, og som udentvivl var meget almindelig,
maatte virke til at styrke de Danskes Interesse og Sympathi for
Norge. Man forgreb sig jo vistnok, idet man ræsonnerede
saaledes, paa Norges Selvstændighed som Rige og Folk; man gjorde
Nordmændene til en Del af den danske Nationalitet, der paa en
Maade forestilledes som bestaaende af to Slags: de egentlige
Danske og de Norsk-Danske;1 men, naar man gjorde dette, skete
det under stadig Erkjendelse af, at Nordmændene var uden
Sammenligning den bedste Del. Ligesom man længe havde været
vant til at overvurdere Norges materielle Resurser, idet man
forestillede sig, at Danmark opretholdtes ved Overskuddet af den
norske Handel og Skibsfart, saaledes kom man nu i visse Maader
ogsaa til at overvurdere dets aandige Resurser, idet man
vænnedes til at se i Foreningen med Norge en Livsbetingelse for
Danmark ikke bare i økonomisk, men i national Henseende.
Fra norsk Side kunde man nu ikke være og var man heller
ikke saa ubetinget tilfreds med den saaledes tilbudte eller anviste
Stilling, — som den bedste Del af den danske Nationalitet. Der
var jo Krav oppe hos Nordmændene, som gik ud paa at være
og gjælde for noget andet og mere end det. Herved maa
imidlertid erindres, at det var og længe havde været sedvanligt, at
Nordmænd ikke mindre end Danske nævnte den fælles Ståt efter
Hovedlandet og i Sammenhæng dermed opfattede Dansk som et
Slags politisk og nationalt Overbegreb, hvorunder ogsaa Norsk gik
ind. Holberg kalder sig, som før fremhævet, efter
Omstændighederne snart Nordmand, snart Dansk og bruger ofte det sidste
Navn som Fællesbenævnelse for begge Folk. Vi finder
gjennemgaaende den samme Sprogbrug hos norske Forfattere fra sidste
Halvdel af det attende Aarhundrede, endog saadanne, der hørte
til de videst fremskredne i Hensyn paa norsk «Særfølelse». Naar
fattet af Pram, som var norskfødt og regnede sig for Xordmand, men som siden
sit Ode Aar havde levet i Danmark og derfor i Virkeligheden nærmest tilhørte
dette Land.
1 Se t. Eks. den før citerede Afhandl, af Pram i Minerva 1790, II.— J. S.
Sneedorff taler i «Den patriotiske Tilskuer» om en Sammensmeltning af det danske
og det svenske Sprog, saa at «Indbyggerne i de tre Riger udgjorde kuns ét
Selskab» .... «Mig synes at næst et oprigtigt og bestandigt Venskab mellem begge
Xationer, som er grundet paa fælleds Fordele, kunde der ikke optænkes noget,
som var bekvemmere til at sætte dem i Ligevægt med andre slebne Folk.» —
Jvfr. O. C. Olufsen, Skildring af den danske Ståt 1811. — Saml. t. d. n. Folks Spr.
o. Hist. VI. S. 145 ff.
’54 — Sars: Samlede Verker. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
