Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
522
Den norske’ Historie
man i Danmark uden videre indkasserede det norske Folk med
alle dets Herligheder og Kvaliteter til Fordel for dansk
Nationalitet, kunde følgelig dette ikke i Almindelighed gjøre et saa
stødende Indtryk paa Nordmændene, som vi skulde være
tilbøie-lige til at tro, idet vi stiller os paa et moderne Standpunkt. Og
at disse Kvaliteter mere og meré kom i Pris i Danmark, var
naturligvis noget, hvorved Nordmændenes Egenkjærlighed maatte
føie sig tiltalt; den voksende Sympathi, som de var Gjenstand
for hos de Danske, maatte virke til at fremkalde tilsvarende
Følelser hos dem.
De danske Sympathier for Norge fremtraadte ingenlunde altid
paa en saadan Maade eller i en saadan Form, at de syntes
betinget af Tanken om, at Norge var og kunde vedblive at være et
Slags Tillæg til Danmark; de havde tvertom ofte en iøinefaldende
uegennyttig Karakter og gjorde sig gjældende uden Hensyn til,
hvad der i det enkelle Tilfælde kunde opfattes som Danmarks
Fordel. Suhm t. Eks. optraadte til Forsvar for Norges
Særinteresser endog ligeoverfor sit eget Fødeland saa ivrigt som
nogen Nordmand; hvad der før er citeret af Tyge Rothe, viser,
at han, saa sterkt han end holdt fast ved Helstaten, arbeidede
for, at Norge maatte komme til at indtage en mere selvstændig
Stilling inden samme; i Universitetssagen stod ikke bare han og
Suhm, men Flerheden af de danske Forfattere, der deltog i Sagens
offentlige Diskussion, paa norsk Side, skjønt Oprettelsen af et
norsk Universitet uundgaaelig vilde medføre Opofrelser eller Tab
for «de kjøbenhavnske Muser». Man kunde ikke undlade fra
norsk Side at lægge Merke til og paaskjønne disse Vidnesbyrd
om dansk Brodersind ligeoverfor Norge.
Til de krigerske Fællesminder, som allerede i de første
Menneskealdere efter Enevoldsmagtens Indførelse havde knyttet de to
Folk aandigt til hinanden, kom nu dernæst en Skat af literære
Fællesminder, som maatte faa en lignende Indflydelse. Med
Holberg begynder en Literatur, som medrette er bleven kaldt
dansknorsk, forsaavidt som den er et Produkt af begge Folks Aand og
har modtaget sit Præg fra dem begge, medens der i den
forudgaaende Periode alene kan tales om en dansk Literatur, der
havde en og anden Aflægger eller fandt en Efterklang nu og da
i Norge. Denne dansk-norske Literatur-Udvikling førte med sig
Sammenstød mellem de to Nationaliteter, hvori deres
Karakter-forskjel kom tilsyne, og som ikke var uden en vis Bitterhed; men
den gav dem tillige et Fælleseie, som de begge vurderede høit,
og hvorved deres Forening fik en varig aandig Grundvold at
støtte sig til. Eftersom Literaturen lik mere at betyde, voksede
ogsaa den fælles Hovedstads Betydning for de to Folk og særlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
