Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politiske og nationale Stemninger hos del norske Folk 1772—1807 5 1 3
for Nordmændene. I det sekstende og syttende
Aarhundrede havde det norske Folk ligget i Dvale; i det attende
begyndte det at vaagne; Nationens Hjerte begyndte atter at
slaa; men det slog — til en Begyndelse — paa fremmed Grund.
Det nye literære Liv, hvori den lik Del, var og vedblev at
være knyttet til Kjøbenhavn; her fandtes de Klubber, hvis
literære Feider var det første iøinefaldende Vidnesbyrd om, at
Norsk og Dansk holdt paa at skilles ud fra hinanden og at følge
sine særskilte Udviklingsveie; her samledes Norges akademiske
Ungdom, som vel maatte kaldes Nationens Avantgarde i aandig
Forstand. Den norske Patriotisme havde sit rette Arnested i
Kjøbenhavn og var i første Bække repræsenteret af Mænd, som
levede i Kjøbenhavn eller havde levet der sine bedste
Ungdomsaar, i Omgang med danske Kammerater, Venner eller Frænder.
Samlivet mellem norske og danske Studerende ved
Kjøbenhavns Universitet var i de sidste Menneskealdere af Bigernes
Forening fordetmeste præget af gjensidig god Forstaaelse.
Tidligere har det maaske en og anden Gang været anderlndes; om
Holbergs Bektor, senere Professor ved Kjøbenhavns Universitet,
Søren Lintrup, er det fortalt, at han «bilagde med sin vemodige
Veltalenhed mangen farlig Studenterkrig mellem Norske og Danske»,
og fra hans Tid haves et formeligt Klageskrift fra danske
Studenter over norske, hvoraf man faar vide, at «fredsommelige
danske Studenter» blev «af nogle norske Biehri Børn Tid efter
anden uforskammet torteret».1 De saameget omtalte
«Trappe-feider» mellem danske og norske Studenter tilhører, saavidt man
kjender noget til dem, en følgende Tid; ved dem skal det
stundom have gaaet meget alvorligt til, men det ser ud til, at de imod
Slutningen af forrige Aarhundrede hørte rent op eller
idetrin-geste antog en mere og mere uskyldig Karakter.2 Rivninger i det
smaa har det naturligvis aldrig kunnet mangle paa. De norske
Studenter følte naturligvis jævnlig Trang til at godtgjøre sin
Fædrelandskærlighed paa den af Wessel antydede Maade, nemlig
ved at tale ringeagtende om «Jyderne» og skryde af sit eget
Lands og Folks Fortrin, og de Danske har vel, trods den
Fredsommelighed, som de berømmer sig af, en og anden Gang optaget
Udfordringen eller endog moret sig med at erte frem Udbrud af
Nordmændenes fra gammel Tid berømte Selvfølelse. Men disse
Bivninger fremkaldte ikke noget varigt Misforhold, saa at danske
og norske Studenter sondrede sig ud fra hinandeu og dannede
særskilte Leire. Den norske Student fandt ofte sine bedste
Venner blandt de danske og omvendt. Modsætningen mellem de to
1 Meddelt af L. Daae, Illustreret Nyhedsblad 1861, S. 162.
2 Dansk hist. Tidsskr. 4. Række, IV. S. 320—22 (Werlauffs Erindringer).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
