- Project Runeberg -  J. E. Sars Samlede Værker / Andet bind. Udsigt over den norske Historie 3-4 /
524

(1911-1912) [MARC] [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

524

Den norske’ Historie

Folks Nationalkarakterer, som ofte kunde virke æggende, har i
mange Tilfælde maattet øve en dragende Magt, idet de ligesom
gjensidig udfylder hinanden. Nordmændene trivedes øiensynlig
idethele vel blandt de Danske, og deres nationale Selvfølelse blev
af disse sjelden nægtet den Tribut, som den krævede for at være
tilfreds. De «behandledes med udmerket Agtelse af sine danske
Brødre», vidnede Presten Ty bring paa det overordentlige Storthing
i 1814.1 Naar den norske Akademikus sad som Prest eller
Skriver i en ensom Fjeldbygd eller i en af de norske Smaabyer, hvor
Madstrævet optog alles Sind, og hvor Livet gled hen i søvnig
Ensformighed, søgte han naturligvis jævnlig en Vederkvægelse for
sin Aand ved at gjenkalde for sig Minderne fra sine
Studenterdage, og disse Minder maatte virke til at vedligeholde hos ham
en venlig Tanke paa det Folk, blandt hvilket han dengang
færdedes.

Sagerne stod altsaa saaledes: baade den arveundersaatlige
Loyalitet og Hengivenheden for det danske Broderfolk var meget
udbredte og fordetmeste ogsaa meget sterke Følelser hos denne Tids
Nordmænd. De stod i Sammenhæng med saamange nedarvede
og dybt indgroede Forestillinger og Sedvaner og drog Næring af
saamange tildels vidtomfattende Forhold, at den norske
Patriotisme eller Kjærligheden til Fædrelandet i Ordets engere
Betydning (som man pleiede at udtrykke sig) fordetmeste maatte bøie
af for dem eller se til at finde sig tilrette med dem, ikke bare i
Hensyn paa, hvad man offentlig vedkjendte sig, men endog i
Hensyn paa, hvad man vedstod for sig selv, og, da den norske
Patriotisme ikke skulde strække sig langt eller gjøre mange Steg
fremover, uden at kollidere enten med Loyaliteten eller med
Tvil-lingrigskheden, maatte Følgen være, at den i Regelen blev holdt
nede paa et temmelig rudimentært Udviklingsstandpunkt og
bevarede meget af de gode gamle Tiders rent passiv-idylliske
Karakter.

Nordal Brun forsøgte i sit Skrift «Til Nordmænd om Troskab
mod Kongen og Kjærlighed til Fædrelandet i Anledning af Einar
Tambeskiælver» (1773) at give et Slags Opgjør mellem de tre for
hans Begreb om en god Nordmand lige uundværlige Følelser:
Kjærligheden til Kongehuset, Fædrelandet og Broderriget.
«Troskab mod vor Allernaadigste Konge,» siger han, «og Kierlighed
til Fædrenelandet er hos os det samme. I en naturlig Forstand
er Norge vort Fædreneland; i en borgerlig er baade Danmark og
Norge det. Vi trives bedst i Norge; det tør vi være hele Verden
bekiendt. Den Kulde, hvorved de Danske forkiøles, hærder vore

1 Cit. efter Daae’s Afhandl, i Vidar, I. S. 66.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:44:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jesarssam/2/0526.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free