Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politiske og nationale Stemninger hos del norske Folk 1772—1807 5 1 3
Legemer, bekræfter vor Sundhed. Klipperne behage os, fordi vi
ere vante til at see dem, og de yndigste Beliggenheder i Danmark
forlyster os ikke saa meget som hvor en Elv i Norge falder ned
mellem tvende Bierg-Fæster. Saadan Kierlighed har Naturen
indplantet os til vort Fødeland. — Som Borgere i eet Selskab og
Undersaatter under een Konge er os Danmark og Norge lige kiert
og begge tilsammen Nordmandens Fædreneland. Vi vide, at al
Skade er fælles, ligesaa vel som al Fordeel. Vor Kierlighed
indskrænker sig ikke til de Klipper, som omringe os; den strækker
sig nu lige fra Vardøe til det Kielske. Trues Holsteen af Fiender,
saa er Holsteen Nordmænds fædreneland og Nordmænd
Dannemarks Muur .... Vi kaldte det aldrig Patriotisme at ville lættes
for nogen Byrde paa Dannemarks Bekostning eller at mønstre
Statens Anordninger eller at unddrage os fra Deelagtighed i noget
Vanhæld, som tilslaaes Dannemark. Vi ansee os Danske og
Norske som Brødre, Kongen som Fader. At vi klage, naar vi lide,
er Monarkens Villie. Vi troe om os selv, at vi stedse ere hans
Børn, aldrig hans Slaver .... Jeg er ganske lidt bekymret for
det Baand, som knytter den Danske og Norske Nation sammen,
ligesaa lidt som jeg frygter Klammerie mellem min høire og
venstre Haand. Vi trænger til hverandre, og fælles Fordeel holder
os nok sammen; det har ingen Fare; derfor tror jeg vore meest
aarvaagne Statsmænd kan sove ganske trygt .... Lad altid det
for begge Rigerne saa nødvendige Broderskab staa, som Dovre,
uryggeligt! Vi er for stolte til at misunde .... Men til
Videnskabernes Opkomst ville vi ingenlunde lade af at kappes med
vore Brødre .... Lader de Danske aldrig overvinde os i noget^
som er stort, smukt eller godt! Og lader det blive herefter, som
det har været hidindtil, umueligt for noget Folk i hele Verden at
overgaa Nordmanden i Troskab mod Kongen og Kierlighed ti i
Fædrenelandet.»
Nordal Brun var dengang, han skrev denne Bog, endnu en
ung Mand, meget optaget af Tanken paa at bryde sig en Vei,
hvorved det selvfølgelig maatte være ham magtpaaliggende at faa
væltet fra sig enhver Mistanke om at være et oprørsk Hoved eller
ikke fuldkommen orthodoks i politisk Henseende.1 Man kunde
1 I 1774 «bevægede» Rrun «Himmel og .lord» for at faa det residerende
Kapellani ved Fruekirke i Throndhjem og skrev i den Anledning til Suhm, idet
han tillige oversendte ham Forsvarsskriftet for Einar Tambeskiælver. «Jeg
haaber min Apologi skal retfærdiggjøre mine Hensigter med Einar Tambeskiælver,»
heder det i hans Brev. «Behøvte jeg ikke mere at fremstille mig blandt
Sollici-tanter, skulde jeg have ladet mig nøie med en god Samvittighed og ladet
Journalister og andre tænke, hvad de vilde; men, da jeg trænger til Befordring, maa
jeg fralægge mig Beskyldninger, som kunde gjöre mig uværdig til Kongens Naade
og berøve mig al Gunst hos danske Patroner.» ./. A". Brun, Gammelt og Nyt om
./. N. Brun, S. 38-39.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
