Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
526
Den norske’ Historie
derefter finde det sandsynligt, at han har smurt paa med den
officielle Bedemandsstils Talemaader, uden at tage det saa nøie
med, om de svarede til hans virkelige Følelser eller Meninger,
og at han har fremstillet sin norske Patriotisme mere uskyldig,
mere stilfærdigt indordnet under den arveundersaatlige Devotion
og Tvillingrigskheden, end det laa i dens Væsen at være. Vi ved
imidlertid, at han senere, lige til Foreningens sidste Tider og til
han selv var blevet en gammel Mand, vedblev at hævde
Anskuelser, der i Hovedsagen faldt sammen med dem, han havde
udtalt i Forsvarsskriftet af 1773; vi maa da tro, at han har ment
det ærligt med sin politiske Orthodoksisme, at den har været
ham en Alvorssag, at han virkelig har sat sit Folks og sin egen
Ære i den ubrødeligste Loyalitet; og dette er noget, hvorpaa der
maa lægges Vegt, naar man vil gjøre sig Rede for de i det her
omhandlede Tidsrum hos Nordmændene alment raadende
Stemninger og Meninger. For Nordal Brun var i mange Maader en
typisk, repræsentativ Mand. Han optraadte allerede i Skriftet af
1773 med en merkelig Myndighed og Selvfølelse som den, der
kunde tale i hele det norske Folks Navn, og han viste i sit senere
Liv, at han var Mand for at fylde den Rolle, han saaledes havde
paataget sig. Han kom virkelig til at staa for sin Samtid som
Nordmanden par excellence; — han blev den, til hvem man i
Norge pleiede først og fremst se hen, naar man stundede efter
et afgjørende, forløsende Ord eller ønskede at faa Greie paa, hvad
der var eller burde være norsk Opfatning i et eller andet offentlig
omdebatteret Spørgsmaal. Det var en Kjæmpenatur i aandig Forstand,
— ikke synderlig høi af Vækst, men overmaade bred og sterktbvgget.
Hans Synskreds var temmelig snever; han havde liden Kundskab
og liden Kundskabstrang;1 ligesom han skyndte sig med at faa fra
sig den theologiske Eksamen for at komme til at præke, saaledes
gjorde han sig idethele hurtig færdig i aandig Henseende, —
praktisk anlagt som han var, mere oplagt til at tale, handle, herske
ud fra de givne Standpunkter end til at prøve dem eller til at
søge frem til noget n\rt, — forsaavidt alt andet end en
revolutionær Natur, alt andet end skabt til at være Foregangsmand eller
Fører i en fremadskridende Bevægelse. Han hørte ikke hjemme
i Avantgarden; — hvad han repræsenterede, — hvad han ifølge
baade sin Naturs Fortrin og dens Mangler var skikket til at
repræsentere, — var ikke de vidt fremskudte Meninger eller
Standpunkter i hans Tid og hos hans Folk, men Gjennemsnitsmenin-
1 I’avrls, Biogr. og Dagbager, ved C. P. liiiss, S. f02 (29 Aug. 1813): «Treschow
paastaar om Nordal Brun, som har vieret hans Contubernal i Studenteraarene,
at han alle sine Dage har været en Fiende af Læsning, og at han ikke gider
læst en Hog igjennem.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
