Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politiske og nationale Stemninger hos del norske Folk 1772—1807 5 1 3
gerne inden den oplyste Del af Folket; hans Adkomst til
Høvding-Rangen, — og nogen Adkomst til denne har han, det maa man
vel indrømme, — laa deri, at han indtog det samme Standpunkt
som det store Flertal, men indtog dette Standpunkt med en Magt
og Myndighed og vidste at hævde det med en Ild og Kraft som
ingen anden.
Det maa da synes noget paafaldende, at denne Mand, der
havde taget saa afgjort sin Plads bag den politiske og theologiske
Orthodoksismes Forskansninger, — som var saa konservativ, saa
gammeldags og satte en slig Ære i at holde sin monarkiske Tro
og arveundersaatlige Devotion uberørt af alle Tidens nedbrydende
Tendenser, — alligevel skulde faa Ord for at være et «rebelsk
Hoved», en farlig Mand, der pustede til «Oprørsaanden» blandt
Nordmændene og arbeidede paa at løse Baandet mellem
«Tvillingrigerne»,1 — at det ingenlunde var saa aldeles uden Føie, naar
han flk et sligt Ord. Han førte stundom, idet han optraadte i
sine Landsmænds Navn, et Sprog, som ved sit myndige, næsten
truende Præg sj’ntes at stemme lidet overens med Læren om den
ubetingede passive Lydighedspligt, hvis Forkynder han var, og
han gav stundom sin norske Selvfølelse Luft i Udtryk, som, om
de end paa ingen Maade var lagt an paa at reise Nordmændene
mod Helstatsforbindelsen med Danmark eller vække hos dem
nogen Følelse af, at deres Land ikke indtog en rigtig værdig
Stilling inden samme, alligevel maatte siges at være vel skikket til at
virke i en saadan Retning. Det kan vel være, at han, dengang
han skrev Sangen «For Norge Kjæmpers Fødeland», ikke har
været sig bevidst, at der laa nogen oprørsk Tanke eller Stemning
bag de mystisk-truende Ord om at «drømme sødt om Frihed» og
«at vaagne op engang og bryde Lænker, Baand og Tvang».2 Men
1 L. Daae, Af Joh. v. Bülows Papirer, S. 231. Brev fra Professor Laurids Smith
af 1791: «Den Dag Kongen kalder ham (s: Nordal Brun) til Biskop i Norge,
erklærer han, at han vil ære og belønne hver den, som sjvrker og udbreder
Oprørsaanden blandt Nordmændene.» — Jvfr. ssts. S. 137—138.
2 Det er en oftere gjentaget Paastand, at disse Ord skulde sigte bestemt til
det forhadte Struensee’ske Begimente og følgelig ingenting have at bestille med
norsk Separatisme. Nordal Brun fulgte Gunnerus i 1771 til Kjøbenhavn for at
være hans Sekretær, men maatte opgive denne Bestilling, fordi han ikke forstod
at skrive Tysk; han havde altsaa en personlig Grund til at dele den almindelige
Forbitrelse mod den ugudelige tyske Doktor, og under Indflydelse af denne
Stemning skulde det da være, at han, i Dagene mellem Juleaften 1771, da Garden
gjorde Mytteri, og 17de Januar 1772, da Struensee faldt, forfattede «For Norge
Kjæmpers Fødeland». Det er dog altfor meget, som taler mod, at det kan
forholde sig saaledes med Sangens Oprindelse og Tilblivelsestid. Ordene «at drømme
«ødt om Frihed», at «vaagne op engang», peger øiensynlig hen til noget meget
fjernt, noget ubestemt, langt ude i Fremtiden dæmrende; dette passer dog ikke
synderlig vel med Hypothesen om, at disse Ord skulde sigte til en Frigjørelse fra
Struensee, — Lykkejægeren, som i en Fart havde klavret op til Magtens Tinde,
og om hvem det kunde forudsees og blev forudseet, at hans Begimente vilde faa
•en snar Ende. Ligesaalidt passer det, at der i Sangen bare tales om Norges Sag,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
