Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
528
Den norske’ Historie
det er vist, at man i Samtiden læste en oprørsk Tanke eller
Stemning ud af disse Ord,1 og man kan neppe drage i Tvivl, at dette
blev en medvirkende Grund til, at Sangen opnaaede en saa
overordentlig Popularitet blandt Nordmændene. Det er vist, at, naar
Ordene om at «vaagne op engang og bryde Lænker, Baand og
Tvang» sidenefter blev sunget ved saamange selskabelige
Sammenkomster «med tindrende Øjne og jublende Stemmer», saa var
det ikke paa Frigjørelsen fra det Struenseeske Regimente, man
tænkte. Det var fremover, man saa, ikke tilbage. Sangen «For
Norge Kjæmpers Fødeland» blev altsaa virkelig, hvad Henrik
Wergeland kalder den, et Slags «norsk Marseillaise», — «et
Fakkelglimt, der pludselig viser Hvælvingen opfyldt med
formummede, bevæbnede Mænd». Det blev Udtryk for en Stemning, som
i al sin Uklarhed og saa lidet den end formede sig til et bestemt
Ønske om Forandring af den bestaaende Tingenes Orden,
alligevel fra Helstats-Synspunktet med god Grund kunde kaldes
«oprørsk», og at det var den loyale, underdanige Autoritetens Mand
Nordal Brun, der skabte dette Udtryk: — deri tør vi se et
Vidnesbyrd om, at en slig Stemning var udbredt i temmelig vide
Kredse og gjorde sig, — moment- eller rykkevis, — gjældende
endog hos saadanne, som til dagligdags pleiede at holde strengt
fast ved det Bestaaende, — og det endog om vi skulde maatte
antage, at han skabte Udtrykket halvveis eller helt uforvarende.
Den Maade, hvorpaa Nordal Brun i Skriftet af 1773 arrangerer
Forholdet mellem den norske Patriotisme og Kjærligheden til den
fælles dansk-norske Ståt og det fælles Kongehus, synes paa det
allernærmeste at svare til, hvad der var Standpunktet i
Absolutismens Glansperiode, da Almenaand og Fædrelandskærlighed gik
fuldstændig op i eller var fuldstændig indordnet under den
arvenorske Heltes Bryden-Lænker o. s. v., som om Struensee’s «Tyranni» havde
noget specielt med Norge at gjøre. Der maa dernæst merkes, at, om Brun kunde
føie sig skuffet ved at maatte give slip paa Bestillingen som Gunnerus’s
Sekretær, saa var dog dette for ham en Bisag. Han kom til Kjøbenhavn væsentlig for
at søge geistlig Befordring; denne haabede han at opnaa ved Gunnerus’s Hjælp,
og om Gunnerus ved man ikke andet, end at han vedblev at være Brun’s Patron
og vedblev at staa i det bedste Forhold til Struensee lige til dennes Fald. Brun
havde altsaa meget sterke personlige Grunde til at afholde sig fra enhver
Opposition mod den Struensee’ske Styrelse, og man ved, at den Slags Grunde, —
Tanken paa Befordringsudsigter m. v., — alle Dage havde megen Vegt hos ham. —
Det sandsynlige bliver da, at «For Norge Kjæmpers Fødeland» er bleven forfattet
efter 17 Januar 1772, — forfattet under Indflydelse af den Begejstringsrus, der
grasserede i den nærmeste Tid efter Struensee’s Fald. At Brun er bleven grebet
af denne, er troligt nok, — den greb jo endog meget oplyste og efter Tidens
Leilighed frisindede Mænd som t. Eks. Suhm, — og Busen har bragt ham til at tale
over sig, — ført ham ind paa Veie, som ellers var ham fremmede, — kaldt frem
hos ham Stemninger og Følelser, — en ubestemt Frihedslængsel, et stort
Frem-tidshaab for hans Land, — som laa dybt gjemt, og som han, naar han kom til
Besindelse igjen, ikke kunde eller vilde vedkjende sig.
1 L. Daae, Af o. Bülows Papirer, S. 174—177.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
