Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politiske og nationale Stemninger hos del norske Folk 1772—1807 5 1 3
undersaatlige Devotion. Norge skulde være Nordmændenes
Fædreland i en naturlig Forstand, — Danmark og Norge tilsammen
i en borgerlig Forstand; — Danmark og Norge skulde være ham
som Borger og Undersaat lige kjært, medens det var ham som
Menneske til ladt at «trives bedst» i sit Hjemland eller at finde mere
Behag i et norsk Landskab end i et dansk; — saadan kunde, maa vi tro,
ogsaa Holberg have bestemt Forholdet. Men paa hans Tid tog
man endnu alt sligt som givet; man reflekterede eller ræsonnerede
ikke derover. Holberg, som tænkte over saameget og har
meddelt Publikum sine Tanker om saamange Ting og saamange
Forhold, har ikke følt nogen Opfordring til at gjøre sig selv og
andre Rede for, hvorledes han bragte sin Prædilektion for, hvad
der var norsk, i Overensstemmelse med sin’statsborgerlige
Danskhed; det har neppe faldt ham ind, at disse to Følelser kunde
komme til at kollidere, og at der trængtes et Opgjør eller en
Grænse-Regulering mellem dem. Og, hvad han ikke saa, det kan
man være temmelig tryg paa, at heller ikke nogen anden af hans
Samtid har havt Øie for. Nu derimod, — paa den Tid, da
Nor-dal Brun skrev «om Troskab mod Kongen og Kjærlighed til
Fædrelandet», — stod Sagerne helt anderledes. Spørgsmaalet om,
hvorvidt den norske Patriotisme stemte helt overens eller kunde
bringes til at stemme helt overens med den statsborgerlige og
arveundersaatlige Loyalitet, var nu faktisk sat under Debat, og
der var i Tidens gjængse politiske Ideer og Diskussionsemner
saameget, der maatte virke til at kalde det atter og atter frem,
at man ingenlunde behøvede at høre til sit Folks aandige
Avantgarde, endsige være for sin Tid, hvad Holberg var for sin, for at
komme til at sysselsætte sig med det. Selv hos en saa borneret
og ureflekteret Natur, et sligt afgjort Majoritetsmenneske som
Nordal Brun ser vi Opløsningens Tegn og Merker. Han faar vel
ud sin orthodokse Facit; han tilveiebringer vel paa et Vis den
efterspurgte Harmoni mellem de tre Følelser; men han steller og
manøvrerer med dem for at bringe det dertil; han sondrer
mellem dem, idet han forener dem, og erkjender dem som noget
hver for sig, idet han ordner Forholdet mellem dem og giver
dem særskilte Omraader. Han henviser til Nytten eller
Nødvendigheden af Bigernes Forening: — «vi vide, at al Skade er fælles
ligesaavel som al Fordeel», — «vi (de Danske og Norske) trænger
til hverandre og fælles Fordel holder os nok sammen»; —
«Broderskabet er nødvendigt for begge Riger». Kritikken er dermed
sluppet ind; den norske Patriotisme indordner sig under det
bestaaende Helstatsvæsen, ikke bare instinktsmæssig og fordi det nu
engang er det bestaaende, men med en vis Grad af Bevidsthed og
ifølge et Slags Kompromis, hvorved Hensigtsmæssighedshensj^n
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
